Kultur

Mød din kommune på Randers Messen i weekenden

Mød blandt andre Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt og Søren Holm på Randers Kommunes stand på Randers Messen den 16. og 17. februar.

Mød kommunaldirektøren og Smeden på Randers Messen i weeken den 16. og søndag den 17. februar.  Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt er med på standen lørdag og søndag i tidsrummet kl. 13 – 15. Smeden fra Rigtige Mænd, Søren Holm kan du møde lørdag kl. 12.00 – 13.30 og søndag kl. 13.30 – 15.00.

Randers Kommune er med, når Randers Messen slår dørene op i den kommende weekend og kommunen har samlet et bredt udvalg af aktuelle tilbud og oplevelser på stand 26 B i hal 3.

Hils på din kommunaldirektør

Du kan blandt andet få en snak med kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt om store udviklingsprojekter som Sporbyen og Byen til Vandet.

Bliv inspireret af “Smeden” fra Rigtige Mænd

Fra den. 1. marts kan Randers Kommune kalde sig visionskommune for Bevæg dig for livet. Det indbefatter, at Randers Kommune i en 5-årig periode vil arbejde målrettet med at få flere fysisk aktive borgere. En af de første initiativer under Bevæg dig for livet er et træningsforløb op til Rigtige Mænd Løbet 2019. På Randers Messen kan du møde Søren Holm – også kendt som smeden fra tv-programmerne Rigtige Mænd. Søren står klar med gode råd og en opfordring om at deltage i årets løb. Smeden er klar lørdag kl. 12-13.30 og søndag kl. 13.30-15.00.

Få styr på affaldet

Det har i de senere år været en fast tradition, at randrusianerne kan få styr på deres spørgsmål om affald og affaldssortering. I år tager den kommunale Affaldssektion venner med og får blandt andet selskab af Jobcenter Randers Erhverv.

Søger du job eller medarbejder

Jobcenteret har fokus på rekruttering og kompetenceudvikling. De kommunale medarbejdere er klar til at modtage både virksomheder og borgere under Randers Messen.

Erhverv i by og opland

Afdelingen for Erhverv og Landdistrikter står klar med rådgivning om bredbånd – og dine boligdrømme kan blive til virkelighed på en kommunal byggegrund.

En hilsen fra galaksen
Som optakt til årets festival “En by i galaksen” får kommunens stand besøg af en ganske særlig gæst på søndag kl. 12.00 – 13.30. Den kommende festival sætter også sit præg på standen om lørdagen, hvor alle raske drenge og piger kan få en galaktisk facepaint i tidsrummet, kl. 10.00 – 15.00.

 

Kommentarer