Randers By

Messias-koncert i Sct. Mortens Kirke

Sopranen Camilla Button. Foto: Nikolaj Lund.

Julen er julekoncerternes tid, og mange steder er det en tradition, at man skal ind og høre Händels Messias.

I år er muligheden i Randers i Sct. Mortens kirke lørdag den 11. december kl. 16.

Publikum kan glæde sig til halvanden times højdepunkter fra ”Messias”, når de tre kor Sct. Mortens Vokalensemble, Nordjysk Vokalensemble og Skørping Bykor lørdag den 11. december står klar til at opføre highlights fra Händels udødelige mesterværk.

Koncerten ledes af dirigent Morten Lønborg Friis, der til daglig er leder af Kulturskolen i Rebild.

Aarhus StrygerEnsemble spiller musikken, assisteret af trompetist Tristan Button, samt Christian Præstholm på orgel og cembalo.

På grund af sygdom har det været nødvendigt at finde en ny alt-solist, og det er Kamma Bidstrup, der afløser Marie Keller Sørensen.

De øvrige solister er:

Sopran: Camilla Button.

Tenor: Jens Jagd

Bas: Jens Bové.

Kommentarer