Livsstil og forbrug

Mere end 100 specialkøretøjer under hammeren: Stor fysisk specialbilsauktion i Randers

Allan Rasmussen, (til venstre) og Peter Lund (til højre) sammen med et udvalg af de mange spændende biler, der bliver solgt på fysisk auktion i Randers lørdag den 30. april.

Lørdag den 30. april får bilfolket en unik mulighed for at gøre sig en god investering, når Campen Auktioner lader hammeren falde over mere end 100 spændende specialkøretøjer og klassiske biler. Kataloget favner bredt med veteranbiler, motorcykler, lastbiler, knallerter og en brandbil. Auktionen finder sted på Myntevej 2, 8920 Randers NV med eftersyn fra kl. 11.00 og auktionsstart kl. 13.00.

Når Campen Auktioner lørdag den 30. april slår dørene op til den næste store fysiske specialbilsauktion i Randers, så er det med et katalog fyldt med spændende, unikke og flotte specialkøretøjer.

– Kataloget kommer til at omfatte mere end 100 specialkøretøjer. Kataloget favner bredt, så der er rig mulighed for at gøre en god investering i ét klassisk køretøj, både for private og erhverv, fortæller Allan Rasmussen, der sammen med auktionarius Peter Lund, står for afholdelsen af den fysiske auktion. Han fortsætter:

– Særligt fra auktionen kan der fx fremhæves en Morgan 474 fra 1978, en Volvo P1800 ES fra 1972, en MGB sportsvogn fra 1969 og en Fiat 500 C Topolino fra 1950.

Morgan 4/4, årgang 1978 – Ét sjovt bekendtskab

Katalognummer 21 – ét projekt, der startede tilbage i 2010, da bilen blev købt i England. Den oprindelige sælger fra England havde skilt bilen delvist ad, og var så småt begyndt på genopbygning, men opgav så projektet.

Da den så kom til Danmark, blev bilen totalt adskilt, med løbende billeddokumentation. Alle mekaniske dele, der kunne restaureres blev istandsat og kassable dele nyanskaffet. Efter restaurering af pladearbejde blev dette renset, sandblæst, epoxyprimet og -lakeret. Efter 4 år var bilen klar til indregistrering i 2014.

Hvis man vil have et indtryk af, hvordan bilen kører, så kan det sammenlignes med en tur i radiobil. Den har en fantastisk vejbeliggenhed, meget direkte styring. Der er næsten ingen plads og affjedring, men man har alligevel en stor grad af komfort. Det er én bil, der er sjov at køre i.

Volvo P1800 ES, årgang 1972 – Volvos første succesfulde sportsvogn

Katalognummer 4 – ES-versionen af den mest eftertragtede udgange af P1800. Volvos første succesfulde sportsvogn, en oplagt klassiker med et stort investeringspotentiale. Bilen på auktionen er tilmed dansk indregistreret.

For mange er P1800 en af Volvos mest ikoniske modeller. Det var bilen, som Roger Moore kørte i Tv-serien ”The Saint” og som viste os, at Volvo var andet og mere end stationcars.

Som investering er P1800 ES-modellen oplagt, da det er den mest sjældne udgave, og den er steget voldsomt i pris de seneste år. En del af forklaringen er, at Volvo kun fremstillede 8.077 eksemplarer, før modellen udgik i 1973.

Fiat 500 C ’Topolino’, årgang 1950 – Den første generation

Katalognummer 3 – Stil og charme for alle pengene. Den første generation af den ikoniske 500 er noget ganske særligt.

Topolino var bilen, der skulle sætte Italien på hjul i årene efter anden verdenskrig. Derfor skulle den først og fremmest være billig, så man havde udeladt alt andet end det mest nødvendige. Det betød blandt andet, at der kun var plads til to personer, og at bagagerummet var bag sæderne. Det stoppede dog ikke Italienerne i at proppe både børn og bedstemødre ind på pladsen bag sæderne.

Bilen der er på auktionen, har fået en omfattende renovering, men fremstår i fin og patineret stand og er klar til at blive nydt i mange år fremover. Der medfølger omfattende dokumentation af renoveringen og bilens historie – og den er dansk indregistreret.

MGB sportsvogn, årgang 1969 – USA-model med 3 viskere

På auktionen kan man også finde katalognummer 5 – en flot MG veteranbil fra 1969 med soft top. Bilen er importeret til Danmark fra USA i 2006, er med trådfælge, og der er rulleseler monteret.

Rigtig flot bil, der selvfølgelig er dansk indregistreret og holder veteransyn til 19. juli 2025.

Info

Auktionen finder sted lørdag den 30. april kl. 13.00 på adressen Myntevej 2, 8920 Randers NV. Dørene åbner for eftersyn på dagen fra kl. 11.00. Derudover kan man komme til eftersyn hver tirsdag kl. 9-15 og hver torsdag kl. 9-19, dog ikke på helligdage.

Hvis du ikke kan vente til auktionsstart den 30. april, så kan du allerede nu gå ind på vores hjemmeside www.campenauktioner.dk og forhåndsbyde online. Det er muligt at forhåndsbyde på auktionen indtil torsdag den 28. april kl. 20.00.

Kommentarer