Randers By

Medaljer til Randers Cykleklub ved Jysk-Fynsk mesterskab

Se billedserie Foto: Jysk Fynsk Mesterskab Enkeltstart 2017

Bronzemedalje til Mads-Emil Dupont Hougaard ved de Jysk-Fynske Mesterskaber i enkeltstart lørdag i Haderslev, og flere podieplaceringer i Esbjergs løb søndag.

Lørdag blev der kørt om medaljer i det Jysk-Fynske Mesterskab i enkeltstart. Kampen mod uret foregik ved Haderslev, og i U15 klassen blev det til en flot bronzemedalje til Mads-Emil Dupont Hougaard fra Randers Cykleklub af 1910.

Klubkammeraten Christopher Johansson, der er Dansk Mester i enkeltstart i U13 klassen, er rykket op i U15 klassen i sæsonens sidste løb, og han viste stor styrke blandt de ældre konkurrenter, og fik præmie som nummer 10 i U15 klassen.

I A-klassen kørte et par randrusianske ryttere sig i præmierækken, idet Nils Lau Nyborg Broge og Rasmus Mygind sluttede som henholdsvis nummer 7 og 10.

Søndag blev der kørt på landevejene ved Esbjerg, og her hentede Nils Lau Nyborg Broge en meget flot andenplads i A-rytternes løb over 146 kilometer. I samme klasse blev Rasmus Mygind nummer 10.

I Veteran H-50 kom RC1910’s Alex Madsen på podiet som nummer 2, og hos de yngste i U11-klassen kunne Marius Engelbrecht Linde bestige podiets nederste trin som nummer 3.

Præmier var der igen til RC1910’s stærke U15 ryttere, hvor Mads-Emil Dupont Hougaard og Christopher Johansson sluttede i præmierækken som henholdsvis nummer 6 og 8.

Efter denne weekend rykker Mads-Emil Dupont Hougaard op i U17 klassen. Landevejssæsonen lakker mod enden, og i den kommende weekend køres traditionen tro de sidste løb i Tønder og Bov.

Kommentarer