Kultur

Hundejulefrokost hos Maxi Zoo Randers

Den søde juletid nærmer sig, og byens hunde skal derfor forkæles med den helt store julefrokost. Søndag den 10. december anretter Maxi Zoo Randers det store julebord og byder på en lækker og hundevenlig 3-retters julemenu til de sultne maver – og en julegave til at tage med hjem under træet.

Det er nu tid til årets bedste julefrokost – for vores kære firbenede venner. Maxi Zoo Randers dækker den 10. december op til det helt store julebord og inviterer byens hunde på en lækker julefrokost med alle de bedste favoritter; fra rugbrød med karrysild til andesteg med masser af sauce og julekonfekt til dessert – selvfølgelig tilpasset de kære hunde.

De fyldte maver sendes hjem med en goodiebag i poten og et julehumør i top. Der er begrænset antal pladser til julefrokosten, så skynd dig ned i Maxi Zoo og reservér et bord til din hund.

Tilmeldingsfristen er den 6. december, og det koster 75 kroner at deltage. Er du medlem af Poteklubben, som er gratis at melde sig ind i, koster det 50 kroner at deltage.

Har din pelsede ven allerede et kryds i kalenderen denne dag, skal den dog ikke snydes for at komme i julehumør. Hele december måned forkæler Maxi Zoo Randers alle pelsede venner med godbidder og medlemmer af Poteklubben med en gratis julegave til at lægge under træet – glædelig jul!

Julefrokosten finder sted i Maxi Zoo Randers den 10. december. Kontakt butikken for oplysninger
om tidspunkt og tilmelding, som skal ske senest den 6. december.

Kommentarer