Erhverv

Mange flere Gazelle-virksomheder i Randers

De 33 nyudnævnte Gazellevirksomheder er alle inviteret til reception på Det Gamle Rådhus.

Antallet af Gazellevirksomheder er i år steget med 43 procent i Randers Kommune i forhold til sidste år, viser dagbladet Børsens Gazelleliste for 2016.

33 virksomheder i Randers Kommune har i 2016 opnået den fornemme status som Gazelle-virksomhed. Det er 43 procent flere end sidste år, hvor 23 Randers-virksomheder var med på listen. Og det er en markant højere stigning end i Region Midtjylland generelt, hvor stigningen er på 19 procent.

– Gazellelisten for 2016 er fantastisk læsning, og jeg er naturligvis utrolig glad for, at så mange virksomheder i Randers Kommune brager derudad. Det er godt for virksomhederne, og det er godt for vores kommune, fordi vækst er lig med arbejdspladser. I Randers Kommune falder ledigheden mere end landsgennemsnittet, og antallet af nye gazeller afspejler den tendens. Det er utroligt positivt,  siger Claus Omann Jensen, der er borgmester i Randers Kommune.

Gazelle for tredje år i træk

En virksomhed bliver udnævnt til Gazelle-virksomhed ud fra en række kriterier, blandt andet skal omsætningen mindst være fordoblet i løbet af de seneste fire år.

I Randers har det været tilfældet for en række virksomheder inden for forskellige brancher, og nogle af dem optræder på listen for første gang. Samtidig er der er en del gengangere på listen. Fx er en enkelt virksomhed udnævnt til Gazelle-virksomhed for 5. år i træk.

De 33 nyudnævnte Gazellevirksomheder er alle inviteret til reception på Det Gamle Rådhus, hvor blandt andre Claus Omann Jensen vil lykønske virksomhederne med den flotte titel.

Læs mere om Gazelle-kåringerne her

FAKTA 

Tallet i parantes er antallet af gange, som virksomheden er blevet udnævt til gazelle

Auning Transport ApS (1), OnlinePOS (2), Headhouse Consulting (1), My Home 3 A/S (1), Albers-Hansen A/S (1), Thomas Fisker, 943 Kristrup ApS (1), EDC Erhverv Danebo ApS (2), PK Transport A/S (1), Best Selection A/S (2), AM-Rack ApS (1), Autoa A/S (2), 2cap Biler A/S (1), OT Transport ApS (1), CO4 Maskinfabrik A/S (2), Tjørnbo ApS (1), Plusindretning ApS (1), Autofokus Drastrup ApS (3), TJ VVS & Blik ApS (1), C & S Security ApS (1), Pharma-Tech A/S (2), BioNutria ApS (2), Tolstrup & Hvilsted ApS (1), Atea Transport ApS (2), Hotel Kronjylland A/S (1), Randers Arkitekten ApS (1), Helsted Special Rengøring ApS (3), Batco Nordic ApS (1), SR Food A/S (5), A1 Consult A/S (3), Kronjyllands Blik & VVS ApS (2), Bro Display A/S (ProDisplay) (2), Lykke Smeden A/S (1), Café K (3) (CVR i Auning, Norddjurs) Caféen ligger i Randers

 

Kommentarer