Randers By

Mand vækket af indbrudstyv

En mand vågnede torsdag morgen op til lyden af en tyv på vej ind i hans hus. Arkivfoto

En beboer på Mandolinvej i Randers SV blev torsdag morgen klokken 09.34 vækket ved lyden af et vindue, der var ved at blive brudt op i hans hus.

Da han stod op, opdagede han en mand, der skyndte sig at løbe hen til en bil og køre væk fra stedet.

Den ubudne gæst nåede ikke at få vinduet op, og kom derfor heller ikke derfra med værdier.

Indbrudstyven beskrives som:

  • 30-35 år
  • Kort, mørkt hår
  • Hvid hudfarve
  • Iført solbriller, gul hættetrøje og grå joggingbukser
  • Havde et gult koben i hånden
  • Kørte i en sort Skoda Octavia Stationcar

Oplysninger om mand eller bil kan gives til Østjyllands Politi via telefon: 114

Kommentarer