Mand død efter arbejdsulykke på landejendom i Bjerregrav
En mand har søndag mistet livet i en arbejdsulykke på en landejendom i Bjerregrav ved Randers. Det bekræfter vagthavende Bo Bjerregaard fra Østjyllands Politi.
– Jeg kan ikke gå i detaljer omkring ulykken, men vedkommende er kommet i klemme under en maskine, og han er desværre død.
– De pårørende er underrettet, og nu skal vi holde ligsyn og afvente nærmere undersøgelser, ligesom Arbejdstilsynet er tilkaldt, siger Bo Christensen.
Meldingen om ulykken kom ind via 1-1-2 klokken 8.37.
Kommentarer