Langå

Magnus fra Langå mødte Dronning Magrethe på Amalienborg

Magnus Ottow Nissen fra 6.klasse i Langå var for nylig et smut forbi Amalienborg for at hilse på Dronning Magrethe

Dronning Margrethe er protektor for Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad, og i den anledning fik hun fået besøg af Magnus Ottow Nissen fra Langå.

Magnus Ottow Nissen går i 6. klasse på Langå Skole. For nylig var han et smut forbi Amalienborg, hvor han hilste på selveste Dronning Margrethe.

– Dronningen er en rar dame. Hun tog rigtig godt imod os, og hun var rigtig sød, sagde Magnus til TV2 Østjylland.

Mødet skete i forbindelse med en reklamevideo, som Magnus er med i, og som blev fremvist, da sløret blev løftet for programmet for Aarhus, næste års Europæiske Kulturhovedstad. Magnus er en af to Aarhus-børn, der i videoen overrækker dronningen den første udgave af Aarhus 2017-programmet.

Den unge mand gjorte sig flere tanker om det royale møde:

– Da hun sidder derinde, tænkte jeg bare: “Huh, det her er dronningen. Nu skal jeg møde hende.” Hun er en normal dame – en normal kvinde – men hun er jo dronning og var rigtig sjov at møde. Hun var rigtig sød, sagde han.

Se filmen her: Magnus om mødet med dronningen

Der er afsat 428 millioner kroner til den kommende europæiske kulturhovedstad. Aarhus er ikke alene om værtsrollen – 18 kommuner i Region Midtjylland står bag de i alt 350 arrangementer, heriblandt Randers Kommune.

Kommentarer