Langå

Langå IgenBrug inviterer igen til loppemarked

Se billedserie

Ildsjæle i Langå driver genbrugspladsen Langå IgenBrug, som afholder loppemarked igen den 1. oktober.  

Så er det igen tid til Langå IgenBrug afholder loppemarked, der næste gang finder sted den 1. oktober fra klokken 10 til klokken 15 på genbrugspladsen i Langå.

– Denne gang har vi fået mange ting til forskellige hobbyer og en del udstyr til kæledyr, så vi håber at folk kigger forbi, siger Ena Lykke Olesen, der er med til sortere og stille op, så det er let at finde rundt.

– Det er dog også alle de sædvanlige ting: møbler, køkkenudstyr, pynteting. værktøj, babyudstyr, legetøj, bøger, DVDer og så videre, fortsætter hun.

Langå IgenBrug er endnu et forholdsvis nyt initiativ, men fortjener bestemt offentlighedens interesse. De tilgodeser nemlig flere gode formål:

  1. Gode brugbare effekter bliver stadig ikke smidt ud, men får en ny chance
  2. Lions Langå får penge ind, så de kan støtte humanitære, sociale og kulturelle formål i lokalområdet
  3. Alle får chancen for at gennemse de indkomne effekter og gå på skattejagt
  4. Man kan mødes med andre mennesker til en god handel og en hyggelig snak

 

Kommentarer