Datoen den 7. juli 2011 glemmer Lars Nielsen fra Randers aldrig. Den uddannede murersvend står på et stillads og arbejder. Sålen på hans nye sikkerhedssko sidder løs, og han orienterede sin chef om risikoen for en ulykke.

Samme dag kort før fyraften skete det så. Foden sad fast i stilladset og Lars Nielsen faldt. På vej ned rammer han et andet stillads. Det skulle senere vise sig, at arbejdsulykken medførte to diskusprolapser i lænden, konstante smerter og senere i forløbet konstaterede man en nerveskade.

Siden dagen for ulykken har Lars Nielsen ikke kunnet arbejde, og han har været sygemeldt siden. Før det havde han ingen diagnoser. Nu har han fem. Men ikke alene må han kæmpe mod smerterne og skaderne. Han kæmper også mod et system og et jobcenter, som han karakteriserer som umenneskelig.

Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring har Lars Nielsen en arbejdsevne på 15 procent. I en neurologisk rapport hedder det, at hvis Lars får fuld opbakning kan han måske forbedre sin arbejdsevne på nedsat tid.

Netop det lille ord ”måske” bliver skæbnesvangert for Lars Nielsen. Fordi neurologen ikke totalt har udelukket en forbedring, bliver jobcentret ved at prøve om arbejdsevnen kan forbedres. Den mulighed udelukkes imidlertid af lægelige specialister. De oplyser, at der skal sættes jern i ryggen, men da ryggen samtidig er slidt, er det ensbetydende med, at han skal have jern i hele ryggen. Og det er langt fra sikkert, at han vil få det bedre af den grund, og det vurderes samtidigt, at en operation er behæftet med en risiko for at gøre skaden værre.

Så det er et spil i lotteriet, mener Lars Nielsen. Efter specialisternes opfattelse kan nerveskaden ikke helbredes.

Lars Nielsen har været på flere genoptræningsforløb, uden at det har givet noget positivt resultat. Han har været sendt i et ressourceforløb, som heller ikke afklarede hans arbejdsevne.

Alligevel skulle han sendes i ressourceforløb nummer to. Efter Lars Nielsens opfattelse var det fuldstændig meningsløst, grundløst og formålsløst. Han blev frustreret, og havde svært ved at klare presset fra Jobcenter Randers. Hans tanker begyndte at kredse sig om at begå selvmord.

Indtil videre har Lars Nielsen været i to ressourceforløb. Han har kroniske smerter, og kan kun arbejde i 5-10 minutter hvorefter han har brug for liggende hvil. Derfor har han i begge ressourceforløb haft en seng med.

Den ene gang var det kun en madras som var lagt på tre paller. En dag kunne han ikke komme op ved egen hjælp, og han måtte tilkalde tre medarbejdere fra det sted, hvor hans ressourceforløb fandt sted.

– Det var så ydmygende og pinligt, at jeg måtte tilkalde tre medarbejdere for at komme op og stå, siger en hovedrystende Lars Nielsen, som hele livet har været vant til at klare sig selv.

Når han er i ressourceforløb er smerterne så store, at han skal ligge yderligere mellem 3 og 5 timer, når han kommer hjem.

Det får ikke Jobcenter Randers på andre tanker. Lars Nielsen har fået oplyst, at han skal deltage i et praktikforløb, hvor han får medbragt en seng fra Randers Kommune.

Lars Nielsen arbejdede 10 år som murer, men har arbejdet i branchen i 25 år. I dag tilbringer han det meste af dage på sofaen.

– Jeg er overbevist om, at jobcentret parkerer folk i ressourceforløb, arbejdsprøvninger, praktikker osv. De trækker tiden ud for at fastholde folk på en billigere ydelse, mener han.

– De gør det i hvert fald ikke for at hjælpe mig, og de er der slet ikke for mig. Mit liv er helt og fuldt lagt i hænderne på min sagsbehandler konstaterer Lars Nielsen.

– Det slår ekstra hårdt på mig, som har arbejdet hele mit liv, når jeg skal bede om hjælp fra mennesker, jeg ikke kender, bemærker han og betoner, at det er en stor psykisk belastning, som slider ham helt ned til sokkeholderne

Han føler sig umyndiggjort af Jobcenter Randers, og føler afmagt over i den grad at blive presset af systemet, at det kan drive en til randen af selvmord.

Hver dag får han morfinpræparater til at dulme smerterne, og epilepsipræparater for sin nerveskade. Skal han til familiekomsammen kræver det ekstra morfinpiller udover det morfin han i forvejen får.

Nu har han udviklet et afhængighedsforhold af medicinen, og kalder sig selv et morfinvrag.

Den 31. januar afviklede Folketingets beskæftigelsesudvalg en høring om problemerne med tilkendelse af førtidspension og fleksjob.

Under høringen skulle tilhørerne lytte til ”stemmer fra borgerne,” i form af tre videoklips. Fagforeningen 3F fik nys om Lars Nielsens situation, og lavede en video med ham, som blev afspillet under høringen.

Høring skulle give en status til udvalget, med fokus på de positive og negative konsekvenser af reformen.

De seks største kommuner i landet, herunder Randers Kommune har rettet en kritik til regeringen om, at loven er for upræcis og for stram på mange områder.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen oplyste på høringen, at det er regeringens udgangspunkt, at mennesker ikke skal trækkes igennem alle mulige indsatser, hvis man på forhånd kan se, at det ikke giver nogen mening.

Ministeren oplyste også, at der er en samlet evaluering loven på vej. Lars Nielsen vil ikke vente på at regeringen ændrer reglerne. Han mener, at problemet er jobcentrets fortolkning af reglerne.

Derfor har han skrevet to mails til borgmester Torben Hansen, for at få ham til at tage ansvar for sin kommune. Torben Hansen har svaret Lars Nielsen, men har i sit svar ikke taget stilling til Lars Nielsens sag.

Randers Netavis vil forsøge at få konkrete svar om lovgivningen og om Lars Nielsen har udsigt til en snarlig afklaring for sin fremtid. Inden vi forlod Lars Nielsen spurgte vi, hvad han største ønske er. Svaret kom omgående:

– Jeg vil gerne være rask igen, og kunne føre en normal tilværelse, og ikke mindst kunne klare mig selv igen, understregede han.