Randers By

Læserbrev: P-Pladser

Arkivfoto

Af Flemming Østergaard, Pilevænget 14, 8990 Fårup

P pladser i midtbyen skal man lede længe efter

Et flertal i byrådet har ifm. projekt byen til vandet besluttet, at rutebilstationen skal flyttes nogle få hundrede meter. Det betyder bla, at antallet af Midtbyens P pladser i Randers nok engang bliver reduceret til stor skade for handelslivet.

Det er som om byrådet blæser på, at der er en klar sammenhæng mellem nedlæggelsen af P pladser og handelseslivet muligheder for at drive handel. Og byrådet er total blind og døv for den kendsgerning, at hver gang P pladser nedlægges i midtbyen, smutter handlen til Storcentret. De fleste Folk gider ikke det manageri med at finde P pladser og skal gå fra Thors Bakke og P huset.

Byrådets P plads politik er aldeles utidssvarende og imødekommer ikke de fleste borgernes behov.

Dertil kommer, at det var og er en rendyrket fiasko, af dimensioner, da man i sin tid nedlagde P pladserne på Østervold og omdannede P pladserne til et dyrt sydlandsk torv. Et torv som i bedste fald kun bliver benyttet ca 20% året – resten af året står flisearealer fuldstændigt ubrugt hen. Det er og bliver en skandale af rang- tåbeligt når det selv samme torv kunne have været anvendt til P pladser til gavn for handelslivet og for kommunen iøvrigt.

Havde Østervold derimod bevaret sine P pladser, kunne handelseslivet havde blomstret men nu går megen handel til Storcentret alt imens handelslivet mere og mere visner i midtbyen. Kære byråd lyt dog til de handlende.

Kommentarer