De gjorde et barn fortræd…

.. var titlen på Tove Ditlevsens debutroman fra 1941.

På borgermødet om specialklasser/- skoler tirsdag 20/3 kunne man få det indtryk, at mange børn bliver gjort fortræd, hvis besparelserne – som byrådsflertallet ønsker – på specialområdet bliver ført ud i livet.

200 – 300 var mødt frem, – fortrinsvis forældre, men også personale og politisk interesserede.

Formanden for skole- og uddannelsesudvalget ønskede forslag til besparelser for 15 mio. for området, for spares skal der, blev det pointeret kraftigt.

Aftenen tog en helt anden drejning – som på Firkløverskoen 29/1 – hvor forældrene fortalte deres egne hjerteskærende historie, om hvordan livet leves i familier, der har børn med specialpædagogiske udfordringer. Dialogen og svarene på stillede spørgsmål udeblev.

Jeg vil medgive udvalgets bekymringer om det uheldige i, at normalområdet må holde for, når specialområdet har stigende udgifter. Disse to områder kunne dog let adskilles, hvis der var kommunalpolitisk flertal for det.

Det bedste er at flytte området for vidtgående specialpædagogisk undervisning over i regionerne, hvor det oprindelig hørte til (i amternes tid). Disse regioner med demokratisk folkevalgte beslutningstagere ønsker regeringen, som bekendt nedlagt.

Tilhørerne efterlyste – forgæves – visioner på området, større pædagogisk kvalitet og fremfor alt RO på området, og ikke den ene hovsa-løsning efter den anden.

Et udvalgsmedlem forudsagde, at omstruktureringen vil give en bedre skole for alle ca. 9000 elever. En detaljeret plan udeblev.

Det ser desværre ud til, at det bliver den værst tænkelige løsning, det ender ud med. Specialklasseeleverne bliver sendt tilbage til deres distriktsskole, i specialklasse, hvor vidt forskellige diagnoser bliver repræsenteret. At lave en kvalificeret undervisning, der dækker de meget forskellige elever er en umulighed.

Det tragikomiske i tiltaget er, at denne brandslukningspolitik, ikke på sigt sparer noget som helst, men ødelægger disse hårdtprøvede familier.

Men ja, de 15 mio. kan spares lige nu og her med indgrebet, men hvad med følgeudgifterne ved endnu et flyt af eleverne:

1. Skolevægring, der udbredes yderligere – indlæringseffekten falder – kaos i familier, der er hårdt ramt i forvejen og måske bliver opløst.

2. Stressramte forældre, der sygemeldes i måneder eller år.

3. Tabt arbejdsfortjeneste/skattegrundlag for forældre, da eleverne ikke kan klare en hel dag.

4. Manglende uddannelsesparathed efter 9 klasse, så yderligere undervisning skal iværksættes.

5. Børn, der efter skolen bliver interesserede i uheldige grupperinger mm.

Disse udgifter hører vi intet om, ej heller en benægtelse, men blot tavshed!

Set ud fra et lidt længere perspektiv, er det jo bare en øvelse i at flytte udgifterne fra en offentlig kasse til en anden offentlig kasse med længere betalingsfrist. Det er alligevel det offentlige, der skal rette op på forringelsernes følgevirkning, så denne politik bliver en underskudsforretning. Til gengæld lykkes det at forringe/ødelægge tilværelsen for de udfordrede børn og deres familier

På vej hjem fra mødet kørte jeg forbi en gevaldig jernkonstruktion i Fynsgade, som bliver til Hal-4, som man end ikke har lavet en behovsanalyse for. Et skræmmende perspektiv.

Hvis politikerne efter mødet virkelig iværksætter disse besparelser, har de ikke fattet en meter om livsvilkårene for de hårdtramte familier, der jo ikke har valgt deres situation.