Vist var der nok én og anden, der havde regnet med, at det ville blive noget anderledes med en S-regering.

Men alligevel, her ser vi den ene ulasteligt velklædte minister efter den anden lægge hovedet på skrå, slå ud med armene og sige, at det skal være sundhedsforsvarligt.

Et par få viruseksperter får lov til på deres meget begrænsede faglige område at diktere et samfund i fuldstændig opløsning, alt medens statsministeren tøvende stiller sig bag eksperterne.

Hvor er statsministeren selv, som skal være statsminister ikke bare for de ældre og syge, men skal være statsminister for hele samfundet?

Venter hun på en vaccine, ja så er der formentligt ikke meget samfund at åbne igen til den tid, ud over ansatte i staten, regioner og kommuner, der jo er garanteret både løn og pensioner.

Ansatte i de forskellige brancher og industrien derimod er vanskeligt stillet med tomgang, der trods massive understøttende hjælpepakker har udsigt til, at det alligevel ender med en fyring.

Dermed kan hjælpepakkerne og den voldsomme gældsætningen af Danmark på sigt risikere at vise sig at være rent ud sagt nyttesløse.

Næ, den eneste vej er at starte samfundet op igen, få hjulene i gang og risikere, at nogle af os bliver syge. Det bliver vi så også af almindelig influenza på trods af ihærdig vaccination, og tusinder, primært ældre, dør faktisk hvert år af influenza.

Titusinder danskere dør også hvert år af deres rygning, uden at det har afstedkommet totalt rygeforbud.

Alt for mange dør af for høj fart i trafikken, uden at det har afstedkommet hastighedsbegrænsninger på køretøjerne. Og sådan kan man blive ved. Det er farligt at leve, og der er en slutdato for os alle.

Vi må lære at tage mere vare på os selv, hvilket jeg tror, coronavirussen faktisk har lært os.

Raske børn, unge og voksne må indtage deres pladser i samfundets maskineri, naturligvis iagttagende god fornuftig væremåde og god håndhygiejne.

Ældre, udsatte og syge bør beskyttes ved at blive hjemme.

Lad os komme i gang.