112

Kvinde sigtet for forsætlig brandstiftelse

Politi og brandvæsen rykkede onsdag kl. 19.46 ud til en brand i en lejlighed på Glarbjergvej i Randers NØ.

En kvinde og en mand, der havde befundet sig i lejligheden, var begge kommet ud, og ingen af dem var umiddelbart kommet noget til. Brandvæsnet fik slukket branden, inden den nåede at brede sig til andre lejligheder.

På baggrund af de indledende undersøgelser af stedet, og de afhøringer, som politiet foretog, blev den kvindelige beboer anholdt og sigtet for forsætlig brandstiftelse ved at have sat ild til en genstand i soveværelset, mens hendes kæreste befandt sig i et andet rum.

Det skal nu juridisk vurderes, om der er grundlag for at fremstille kvinden i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Kommentarer