Randers By

Kunsttrappe på Thors Bakke bliver en del budgetforhandlingerne

Visualisering af trappeområdet.

Et flertal i Randers Byråd er positive overfor at opføre en kunstrappe på Thors Bakke – tegnet af den internationalt anerkendte kunstner Erik A. Frandsen, der er født og opvokset i Randers. På mødet den 14. juni 2021 blev det besluttet, at byrådet tager stilling til kommunens mulige medfinansiering i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger.

En gruppe af lokale erhvervsfolk har med opbakning fra Randers Kommunes Kunstfond arbejdet på at skabe en kunsttrappe som forbindelse mellem Østervold og Thors Bakke. Og nu er Thorstrappen, som værket hedder, kommet et skridt nærmere en realisering. På mødet den 14. juni 2021 har et flertal i Randers Byråd i hvert fald stillet sig positive overfor en medfinansiering af projektet. Og spørgsmålet bliver nu en del af efterårets budgetforhandlinger.

De første skitser til Thorstrappen blev præsenteret tilbage i efteråret 2018. Siden da er mulighederne for finansiering blevet undersøgt, og i løbet af foråret er projektet blevet tilpasset, så det nu kan gennemføres for omkring 5 millioner kroner.

Det er planen, at Thorstrappen skal tegnes af den internationalt anerkendte kunstner Erik A. Frandsen, der er født og opvokset i Randers. Forventningen er, at Thorstrappen bliver et kunstværk med store cirkler af lys beton i op til 20 meter i diameter, der vil inviterer borgerne, turister, beboere til leg, ophold og udsigt. Det er dog først, når finansieringen er helt på plads, at de endelige tegninger vil blive lavet.

Med byrådets beslutning skal sundheds, idræts og kulturudvalget nu behandle sagen inden der altså bliver taget stilling til spørgsmålet om medfinansiering i forbindelse med budgetforhandlingerne i efteråret.

Kommentarer