Randers By

Kontanter og hash beslaglagt i Randers

Østjyllands Politis specialpatrulje stødte torsdag aften omkring kl. 21.30 på en 25-årig mand, som kom gående på Vilhelm Thomsens Plads i Randers. Da betjentene kender den 25-årige fra tidligere forhold, og han virkede meget nervøs ved politiets tilstedeværelse, besluttede patruljen at visitere ham.

På sig havde den 25-årige noget hash og nogle kontanter, og da hans hjem efterfølgende blev ransaget, fandt betjentene flere poser med hash og nogle tusinde kroner i kontanter.

Han blev derfor anholdt og sigtet for narkosalg, og stoffer og kontanter blev beslaglagt.

Kommentarer