Randers By

Kongehuset: Mary kommer til Randers

Kronprinsesse Mary besøger Randers.

Den royale kalender hos Kongehuset afslører, at Kronprinsesse Mary snart vil aflægge Randers et officielt besøg.

Randers får fornemt besøg, når kronprinsesse Mary tirsdag den 25. oktober skal indvie akutbyggeriet på Regionshospitalet i Randers.

Den nye akutafdeling samler en række af de funktioner, der tidligere har ligget spredt på regionshospitalet. Samtidig tilfører den nye akutafdeling to røntgenrum og et ultralydsrum til patienter i skadestuen og i akutmodtagelsen.

Indvielsen finder ifølge Kongehusets kalender sted klokken 11 og er planlagt til at tage en time.

– Vi glæder os meget til at give kronprinsessen indblik i, hvordan vi arbejder, siger direktør for Regionshospitalet i Randers, Jonas Dahl til Randers Amtsavis.

Under besøget får Kronprinsessen lejlighed til at overvære en øvelse, hvor afdelingens traumeteam behandler en meget dårlig “patient”, der pludselig får hjerteproblemer.

Prisen for de to nye etager på akutafdelingen har været 160 millioner kroner.

 

Kommentarer