Kristrup

Konfirmation behøver ikke at koste en million

Se billedserie Indsendt foto

I Kristrup Sognegård har vi netop afviklet konfirmationsmesse hvor forårets konfirmander havde mulighed for at blive inspireret til både tøj, håropsætning og borddækning. Alt var lagt an på at konfirmation ikke behøver at koste en million.

En almindelig konfirmationsfest kan godt løbe op, så tirsdag den 16. januar var der rig mulighed for at spare i budgettet. Mange, både konfirmander og forældre, var mødt op til et festligt arrangement med
omkring 75 kjoler at vælge imellem, en del drengetøj, accessories samt inspiration til borddækning og
håropsætning. Alt tøjet var gratis, og al inspiration kunne man frit tage med sig hjem.

En vigtig grund til at Kristrup Sogn har valgt at lave sådan et event, er at sætte fokus på bæredygtighed og genbrug, og vi synes det er en god idé, at alle der har lyst til tøj med historie, får mulighed for det.

I 2019 vil vi igen holde et lignende arrangement, så derfor vil vi rigtig gerne tage imod brugt konfirmationstøj til både drenge og piger i alle størrelser. Man kan hele året igennem aflevere tøjet m.m. i Kristrup Sognegård.

Selvom Konfirmationsmesse 2018 er afholdt, vil der stadig være mulighed for at kigge forbi, gerne med
forudgående kontakt, for at få gratis konfirmationstøj til den store fest. Alle konfirmander i Randers er velkomne!

Kommentarer