Randers By

Kommunedebat 2017 rykkes nu til de små byer

Byrådet har sendt Forslag til Kommuneplan 2017 i høring. Det er muligt at booke forvaltningen og rykke diskussionen om Randers Kommunes fremtid ud i landsbyerne udenfor Randers.

Byrådet har sendt forslag til Kommuneplan 2017 i høring. Hvis du er fra oplandsbyer såsom Gjerlev, Havndal eller Bjerregrav, har du mulighed for at indkalde til borgermøde, hvor kommunen tager stilling til nogle af de konkrete stillinger, som I oplever i jeres lokalområde

Byrådet har sendt Forslag til Kommuneplan 2017 i høring, og dermed kan alle komme med bemærkninger til planen, der skal beskytte og udvikle kvaliteterne i Randers Kommunes byer, landskab og natur.

Høringen foregår indtil den 7. februar 2017, og der er allerede arrangeret et borgermøde den 6. december kl. 19.00 på Laksetorvet, 8900 Randers C, hvor alle med interesse for planen er velkomne. På mødet vil generelle emner fra Kommuneplan 2017 blive gennemgået, ligesom det vil være muligt at stille spørgsmål og komme med kommentarer.

Hele Randers Kommunes plan

Samtidig er det muligt for byer uden for Randers at booke forvaltningen til et skræddersyet borgermøde. Her vil det altså være muligt at arrangere et møde, der handler om de emner, der er mest interessante i lige præcis dit område.

– Kommuneplan 2017 er hele Randers Kommunes plan, og vi vil også rigtig gerne i dialog med borgere i byer uden for Randers. Så har man ikke mulighed for at møde op til borgermødet på Laksetorvet, eller vil man gerne tale om mere specifikke emner fra planen, så håber vi på at folk vil gøre brug af muligheden for at booke os, siger Rune Asmussen, der er planchef i Randers Kommune.

Det er muligt at booke forvaltningen på bestemte datoer i december og januar. På mødet holder forvaltningen et skræddersyet oplæg ud fra det, der er aftalt og stiller op med personer, der vil kunne svare på spørgsmål. Personerne vil også være behjælpelige med at vise, hvordan den digitale plan virker, og hvordan man eksempelvis finder ud af, hvad der gælder for en specifik ejendom.

Se hele forslaget til Kommuneplan 2017, informationer om borgermøderne og om, hvordan man afgiver høringssvar her. 

Læs mere her: Kommuneplan 2017: Debatten er i gang

Kommentarer