Randers By

Kom til storskærmsfodbold i VM-fodbold i Loungen Arena Randers 

Danmark spiller sin første VM-kamp mod Tunesien tirsdag 22. november klokken 14. I den anledning  åbner Arena Randers dørene til Loungen på første sal, hvor man ganske gratis kan følge de danske drenges første skridt mod den store drøm: At løfte VM-trofæet inden jul. 

Alle er velkomne til VM-festen, og hos Arena Randers håber man, at rigtig mange vil benytte lejligheden til en hyggelig eftermiddag, hvor der skal sendes god energi i landsholdets retning, lyder det.

Mulige gæster kunne for eksempel være fra et firma, der vælger at lukke tidligt den dag eller folk, der har trænet i Arenaen eller skoleelever, som ønsker en fælles oplevelse sammen med andre fodboldtosser.

Der er adgang til loungen allerede fra klokken 13, hvor man kan følge optakten til kampen og forsyne sig med snacks og drikkevarer i loungens bar.

Arena Randers forventer også at vise kommende VM-kampe.

Kommentarer