Kultur

Kom med på heldagsudflugt til Kulturmødet

Tag med på tur fredag den 23. august. Randers bibliotek sørger for transporten ud og hjem

Kulturmødet på Mors er en spændende smeltedigel for kultur i snart sagt alle afskygninger. Nykøbing Mors syder af debatter, kulturpersonligheder og events. Alt er ganske gratis efter først til mølle-princippet, så det er bare med at komme afsted.

AOF og Randers Bibliotek arrangerer bustur til Kulturmødet. På den måde skal du ikke tænke på transport og parkering, men kan bare læne dig tilbage. Vi kører fra biblioteket kl. 8.00 og hjem igen fra Nykøbing Mors kl. ca. 17.00.

Tiden på kulturmødet er helt din egen, så du kan komme til netop det, du har lyst til. Du kan holde øje med programmet på www.kulturmoedet.dk. Du køber billet på randersbib.dk eller på Randers Bibliotek. Det koster kr. 125 at komme med bussen tur/retur.

Kommentarer