Livsstil og forbrug

Kom med på nisse-skattejagt i Plantorama i Randers

Plantorama i Randers er gået all-in på julen med et julemarked ud over det sædvanlige, og nu kan børn og barnlige sjæle også komme med på en spændende nisse-skattejagt – nissen Balder er kommet på afveje.

Julen nærmer sig med hastige skridt, og hver dag inden den 24. december byder et besøg i Plantorama i Randers på ekstra meget for de mindste. På vej til Julemandens værksted har Nissen Balder nemlig slået et smut forbi for at hente de sidste ting, så alt kan blive klar til jul, men nu er han faret vild i centeret, og han har brug for din hjælp.

Ved indgangen i Plantorama i Randers finder du en QR-kode, der skal scannes. Så kan du løse gåderne og finde frem til Balders ti gemmesteder, så vi kan få ham sendt godt af sted med tingene til julemanden inden juleaften.

Eventyrligt julemarked

Frem til jul er der også mulighed for at besøge Plantoramas eventyrlige julemarked. Med julestads og nisselandskaber er det lokale havecenter forvandlet til et stemningsfyldt univers, hvor julens ånd med garanti vil indfinde sig hos store som små.

– I Plantorama gør vi alt for at skabe en magisk julestemning igennem vores fortryllende juleudstilling, hvor både børn og voksne kan slå sig løs med diverse juleindkøb. Derfor håber vi også at se en masse af vores kunder, der vil komme og opleve julestemningen hos os, siger Martin Sørensen, der er centerchef i Plantorama Randers.

Kommentarer