Randers By

Kørte knallert mod kørselsretningen – havde våben og narko på sig

Foto: Kim Matthäi Leland

En patrulje eftersatte onsdag aften kl. 22.55 en 20-årig mand på en knallert, som kørte imod færdselsretningen ad Mølle Stræde i Randers i retning mod Østervold.

Den 20-årige fortsatte videre ad Østervold mod færdselsretningen og svingede ind i en baggård bag Slotsgården, hvor han blev pågrebet og anholdt.

På sig havde den 20-årige et knojern, en foldekniv og en mængde narko. Han blev sigtet for at køre på en konstruktivt ændret knallert, for ikke at bruge styrthjelm, besiddelse af narko samt overtrædelse af knivloven og våbenloven. Desuden blev hans knallert konfiskeret.

 

Kommentarer