Randers By

Kast fra motorvejsbro i Randers C

En lastbilchauffør kørte her til morgen klokken 07.30 ad motorvejen ved Randers mod nord. Ved motorvejsbroen ved Randers C så lastbilchaufføren, at en mand smed “noget” ned på motorvejen. Det skriver Østjyllands Politi.

Genstanden ramte lastbilchaufførens bil. Denne kunne ikke standse for at undersøge skaderne, men kontaktede politiet og fortsatte sin kørsel. Han kunne beskrive gerningsmanden som værende:

  • Mand
  • 15-20 år
  • Iført tophue

Politiet er i øjeblikket ved at undersøge området, hvor det skete og iøvrigt foretage efterforskningsskridt. Såfremt du har været vidne til det skete, eller selv er blevet ramt, bedes du kontakte Østjyllands Politi på 114.

Kommentarer