Debat og politik

Kan man regne med dem der sidder i byrådet 3?

Jane Christensen, Regions og byrådskandidat for Konservative Randers. Arkivfoto

Debatindlæg af Jane Christensen, Regions og byrådskandidat for Konservative Randers

Flere og flere stiller det samme spørgsmål?

Kan man regne med dem. Kan man regne med at byrådet arbejder for borgeren, eller ser nogle af dem sig bedre end borgerne i Randers kommune.

De sidste 4 års politik, med hvad det har båret med sig, taler sit tydelige sprog om hvem man kan regne
med.

Politiske ”kompromisser” for at få gennemtrumfet tvangsfrikadeller og vindmøller ingen vil have.

Skolelukninger, der ikke lige gik efter bogen og med en manglende åbenhed og pyntede tal.

En temmelig usmagelig omkonstituering, der fejede dem der var uenige af banen.

Besparelser på udsatte børn og unge, som nogle mener er langsigtet politik. Alt andet er curling.

Tvangsekspropiering for at skaffe boldbaner, der ikke er nødvendige. Der ligge fine og brugbare boldbaner
få kilometer derfra.

Prestigeprojekter. som kommer til at koste Randers Kommune millioner hver år.

Meningsmålinger og undersøgelser der sender Randers Kommune på bundlinjen.

I bund og grund handler det kun om én ting. TILLID.

Tillid til at dem der sidder i byrådet arbejder for Randers Kommune og deres borgere, ikke kun for sig selv.

Tillid til at den politik man gik til valg på er den politik man kæmper for.

Og, tillid til at dem der sidder i byrådet arbejder for at samle i stedet for at skille ad.

Og især tillid til at byrådet bruger tid på ordentlig og konstruktiv politik, der løfter Randers Kommune fra
bundlinjen og ikke bruger tid og energi på populistiske tiltag, som kun ender som tidsspilde i byrådssalen.

Jeg savner ordentlig, ærlig og ansvarlig borgerlig politik, der arbejder for HELE Randers og som ikke er
præget af selvpromovering og nepotisme.

Det vil være mit primære fokus som by og regionsrådskandidat i Randers Kommune.

Daniel Madie’ har tydeligt bevist at det er muligt, at man både kan være ordentlig, ærlig og ansvarlig som
borgerlig politiker og det samme vil jeg, som partikollega i det Konservative Folkeparti.

Kommentarer