Randers By

Kærlighedstur for byens vovser

I anledning af Valentinsdag inviterer Maxi Zoo Randers NV og Maxi Zoo Randers SØ vanen tro alle byens hundeejere, vovser og andre interesserede til at gå en velgørende kærlighedstur sammen, men i år hver for sig, søndag den 14. februar. Gåturen står i kærlighedens tegn og vil fungere som en indsamling til Dyrenes Beskyttelse, der passer godt på de kæledyr, der ikke er så heldige at have en kærlig familie omkring sig.

Valentinsdag forbindes ofte med kærligt samvær med dem, som vi holder af, men det er desværre ikke alle, der er så heldige at have en særlig person eller familie omkring sig til at dele dagen med. Derfor sætter Maxi Zoo Randers NV og Maxi Zoo Randers SØ nu alle sejl ind for at kunne give en stor portion kærlighed videre til de kæledyr, der ikke har en kærlig familie til at tage sig af dem.

Søndag den 14. februar inviterer de to butikker alle byens hundeejere, vovser og andre interesserede til at gå en kærlighedstur, hvor man ved tilmelding er med til at donere til de hunde, der har særligt brug for kærlig hjælp.

Maxi Zoo Randers NV og Maxi Zoo Randers SØ har allerede åbnet op for tilmelding til dette års kærlighedstur sammen, hver for sig, som i år foregår via Billetto eller SMS. Det koster 40 kr. pr. hundesnude at deltage, og Maxi Zoo donerer yderligere 10 kr., så der i fællesskab bliver doneret 50 kr. til de hjemløse hunde, der trænger til lidt ekstra kærlighed. Det samlede beløb går ubeskåret til Dyrenes Beskyttelses internater, der dagligt udfører et heltemodigt arbejde for svigtede firbenede, så de igen kan logre på livet løs, når deres nye familie er klar til at adoptere dem. Alle tilmeldte kan inden turen afhente et kærlighedsbånd og en lille overraskelse til vovsen – samt en badge, som kan bæres under gåturen og dermed synliggøre borgerne i Randers’ store dyrehjerter. Sidst men ikke mindst kan man ved at dele et sødt billede eller lille video fra kærlighedsturen ved brug af teksten #valentinsgåtur2021 på Facebook eller Instagram, deltage i konkurrencen om et gavekort på 250 kr. til butikkerne.

Tag med på dette års velgørende kærlighedstur, når Maxi Zoo Randers NV og Maxi Zoo Randers SØ søndag den 14. februar inviterer byens hundeejere, pelsede venner og andre interesserede til at gå sammen, hver for sig – og samtidig støtte Dyrenes Beskyttelses heltemodige arbejde for svigtede dyr. Tilmelding til gåturen foregår via Billetto eller SMS og koster 40 kr. pr. hundesnude, hvor Maxi Zoo donerer yderligere 10 kr., så der i fællesskab doneres 50 kr., som går ubeskåret til Dyrenes Beskyttelse. Læs mere her.

Kommentarer