Kæphestestævne i Harridslev Rideklub
Lørdag den 4. september havde Harridslev Rideklub et “ELRO dage arrangement” – nemlig et kæphestestævne for alle – ryttere såvel som ikke-ryttere.
Fra kl. 10-12.30 var der liv og glade dage blandt de ca. 50 børn og 60-190 voksne, som havde en fest – også uden hest. Fra Hobro til Mårslet kom folk for at være med.
Hestene var udskiftet med kæpheste og mange havde børnene selv lavet. De havde trænet og glædet sig til at vise “dressurridning” – om det var LC1 på lavt niveau eller Freya Schou fra Hobro som deltog i Grandprix.
Freya fremviste på flotteste vis både “Passage” og galopchangementer (Skift af galop fra side til side i gadedrenge hop) – Freya vandt klassen efter den fine fremvisning.
Desuden var der 30 starter i spring, hvor børn i alle aldre skulle huske ruten og igennem banen på hurtigste tid. Der blev løbet til!
Her var det klubbens egen deltager Mathilde Bonde Sørensen der vandt klassen.
Til slut var der ponygames ala diverse stafet lege med flytning af flag, løbe slalom og balancering af bold på ketcher – alt sammen på tid.
Fælles for alle discipliner var at pigerne levede sig ind i deltagelsen, også selv om alt kun var en leg. Forståelsen for konkurrencerne og fysikken blev styrket og det blev klart at det mentale skal være på plads inden man ‘rider’ på banen.
Sidste vinder var præmie for den flotteste kæphest, hvor Mathilde Mary løb med præmien for sin detaljerede hjemmelavede kæphest. Hesten var dog venligst udlånt af veninden som blev konfirmeret samme dag.
Klubben er meget taknemmelig for den flotte opbakning fra Elrofonden og er stolte over at al overskud kan gå til et tilskud til ny elevhest i rideskolen.
Klubbens frivillige har stået for arrangementet i samarbejde med klubbens sponsorudvalg.
Se billeder fra dagen i galleriet.
Kommentarer