“I Danmark kvæler vi ethvert initiativ i bureaukrati og formynderi”.

Indledningen til denne artikel er hård og postulerende. Men den er også meget rammende for de oplevelser, Dorte Damgaard Sejthen, har haft med dét hun kalder System-Danmark, efter at hendes Start-up, “Filihood”, måtte dreje nøglen.

Mange børnefamilier, også fra Randers, kender og har været flittige brugere af Filihood, en platform, hvor man via en app, sikkert og privat kan gemme billeder, tegninger, sjove citater m.m., og dele det med inviterede venner og familie, der på den måde kan følge og eventuelt selv bidrage med minder om barnets opvækst.

Filihood er stadig online, men selskabet bag er gået konkurs, og Dorte har ikke længere rettigheder til hendes egen idé. Fire års arbejde, ofte med arbejdsuger på mellem 50 og 80 timer, ser ud til at være tabt.

Hendes anke er ikke, at selskabet måtte dreje nøglen. Det er skæbnen for 199 ud af 200 tech start-ups, og den erfaring hun har fået er uvurderlig. Hendes kritik går på, at det danske system, og i særdeleshed dagpengesystemet, ikke er indrettet til – netop – iværksættere, der tør tage en chance.

Læs hendes historie her, som hun har skrevet som et åbent brev til Beskæftigelsesministeren:

Kære System-Danmark. Kære Troels Lund Poulsen.

I Danmark efterlyser vi flere iværksættere. Nye håb for landets fremtid og vækst. Vi ønsker at være arnested for de næste internationale milliardsucceser. Det er mig derfor en gåde, at vi gang på gang laver benspænd og decideret straffer dem, der tør tage chancen. I andre lande hylder man dem. Man investerer stort og nurser investeringen. Vejen til succes bliver lang nok endda, så man har forstået at rydde den offentlige del af vejen for de værste sten og faldlemme.

I Danmark kvæler vi ethvert initiativ i bureaukrati og formynderi. Vi gør vejen så stejl og ufarbarlig, så det selvsagt er uendeligt svært at bevare kampgejst og gåpåmod. For nylig gik mit start-up, Filihood, konkurs. Vi løb tør for penge, før indtjeningen kom. Det er et klassisk problem, der uden tvivl rammer størstedelen af opstartsvirksomheder.

Efter fire måneder som enlig mor uden løn, kapitulerer jeg og melder mig modvilligt ledig, da sagen om Filihoods fremtid endnu ikke er afgjort. Jeg er modvillig, fordi jeg er klar over, at jeg med min registrering som ledig, træder ind i håbløshedens og bureaukratiets hamsterhjul.

45 minutter inde i den digitale udfyldelse af ansøgningen om dagpenge, får jeg en besked, der lyder omtrent således: ”På baggrund af de indtastede oplysninger, er du ikke berettiget til dagpenge. Begrundelse: Virksomhedens årlige omsætning er ikke af en størrelse, der kan sandsynliggøre at du har arbejdet de mindst 30 timer/ugentligt, der kræves for at være dagpengeberettiget.”

I min efterfølgende telefonsamtale med A-kassen, blev det bekræftet, at det er vilkårene, når man har taget en chance. “Det er jo også dig der får gevinsten hvis det lykkes” sagde konsulenten flabet i røret. Jeg forklarede, at jeg har været lønnet direktør i virksomheden, og derfor personligt har haft indtægt. Bestemt ikke en imponerende løn, men dog løn. Jeg forklarede også, at det er et grundvilkår i et tech start-up, at man sandsynligvis ikke har omsætning de første 2-3 år, og arbejder minimum 60-70 timer om ugen. Sagsbehandleren kendte dilemmaet og vedkendte, at dagpengereformen desværre ikke har taget højde for den fælde, iværksættere ryger i, når de ryger på halen. Der er nemlig kun to kategorier systemet kan klassificere ansøgeren i; Lønmodtager eller selvstændig. Som lønnet direktør i en virksomhed man har anparter i, bliver man takseret som selvstændig. Om du er dagpengeberettiget som selvstændig, er udelukkende målt ud fra virksomhedens omsætningstal!

Ifølge Danmarks Statistik udgjorde såkaldte nul-virksomheder, dvs. virksomheder uden indtjening, ca. 65 pct. af alle konkurser sidste år. Det er mange knuste håb for Danmarks vækst og fremtid, hvor iværksætterne ikke blot står med nederlaget over at fejle med deres forretning, men de kan også se frem til kontanthjælp, som den eneste kilde til overlevelse, hvis ikke de med det samme lykkes med at få et job, eller føre den næste ide ud i livet. Mange af os vil nemlig, bureaukratiet til trods, gerne prøve igen, om vi kan skabe vækst. Vi vil det mere end noget andet!

Jeg tog en chance, og jeg har lært uendeligt meget på min rejse. Jeg er taknemmelig for at have haft muligheden. Jeg søger ikke ynk eller medlidenhed for mine valg. Men det er fuldstændig hul i hovedet at beregne dagpenge (som vi vel og mærke har gået og betalt til gennem vores A-kasse kontingent) på baggrund af omsætningstal. Det spænder ben for virkelysten og dræber det selvstændige initiativ.

Når nu statistikken viser, at hele 65% af alle konkurser er virksomheder uden indtjening, så er det mig fuldstændig ubegribeligt, at man fra politisk hold, i udfærdigelsen af den nye dagpengereform, har overset, at så mange potentielt står og falder i det værst tænkelig hul! Der burde være tre kategorier man vurderede ansøgere til dagpenge ud fra: Lønmodtager, Selvstændig og Nul-virksomheder/start-ups. Det kan simpelthen ikke være så svært. Og når vi er ved det der med at gøre det lettere at være start-up: Giv nu opstartsvirksomheder en skatterabat på de 2-3 år det gennemsnitligt tager for at generere overskud, og lad os betale den rabat tilbage de følgende år via overskud. Investér og polstre de skrøbelige opstartsvirksomheder, med kompetencer og knowhow. Hvis ikke assistere, så træd i det mindste til side, så vi kan få tingene til at gro.

Er tingenes tilstand som de er nu, godt nok det bedste vi kan tilbyde fremtidens iværksættere? Seriøst? Er det det, jeg skal sige til de iværksættere jeg står overfor til mine foredrag? Advare dem samtidig med at jeg prøver at motivere dem til at tage chancen?

Mantraet jeg igen og igen hører sagsbehandlerne fra Jobcentre og A-kasser messe er: ”Vores job er at sørge for at borgeren finder den korteste vej til selvforsørgelse, og det er ved at tage et job.”

Det er efter min mening ikke kun skamløst. Det er decideret uambitiøst!

Dorte Damgaard Sejthen, Iværksætter på Standby.