Kultur

Initiativrige unge præsenterede konkrete løsninger for borgmesteren

Der var masser af idéer til borgmesteren. Foto: Randers Kommune

Onsdag den 11. oktober afholdt Randers Ungdomsskole og Randers Bibliotek Gallamiddag for 35 unge, og byens borgmester Torben Hansen i Helligeåndshuset i Randers.

Aftenens begivenhed gav borgmesteren, Torben Hansen, en enestående mulighed for at komme tættere på byens ungdom og høre om deres innovative løsningsforslag på aktuelle udfordringer i Randers. Opgaverne var stillet af nogen af byens store spillere, nemlig Østjyllands Politi, Randers Cityforening, Kulturhuset og Randers FC.

Torben Hansen var inviteret med til gallamiddagen og kunne her lytte opmærksomt til de unges spændende forslag og refleksioner. Han blev præsenteret for de unges bud på, hvad der kan gøre oplevelser mere attraktive for unge.

Efter besøg hos de fire grupper holdt Torben Hansen tale til de unge, hvor han udtrykte begejstring og taknemmelighed for deres visioner. Han opfordrede dem til at fortsætte med at bruge deres demokratiske stemme, da de udgør en vigtig kilde til forandring og forbedring i Randers og hele Danmark.

Borgmesteren fastslog desuden, at byen og kommunen altid er ivrige efter at høre de unges synspunkter og ideer. Han forsikrede dem om, at hans dør altid er åben for nye, spændende forslag.

De unges forslag var yderst konkrete og realiserbare. Borgmesteren var imponeret over den visionære tænkning og udtalte, at inden for en overskuelig fremtid vil mange af de foreslåede initiativer kunne blive en realitet til gavn for hele kommunen.

Arrangementet er en del af projektet “Speakers Corner: Unges demokratiske stemmetræning”, som er et samarbejde mellem Ungdomsskolen og Randers Bibliotek.

 

Kommentarer