Debat og politik

Hvem tør du betro ledelsen af Randers kommune de næste fire år

Flemming Østergaard, byrådskandidat for Kristendemokraterne.

Læserbrev af Flemming Østergaard, byrådskandidat for Kristendemokraterne.

Randers er inde i en god gænge, og det på trods af at der igennem de sidste 4 år, har været rettet utallige angreb mest på det såkaldte “16 flertal”. Den politiske atmosfære blandt andet i byrådet, har ofte været decideret nederdrægtig og det har unægteligt ofte været op ad bakke.

Men på trods heraf er det lykkedes de politikere, som har valgt at påtage sig sit politiske ansvar, at lave en masse god politik til gavn for Randers kommunes borgere.

Blandt andet en tagen hånd om, at få rettet en familieafdeling op, der mere eller mindre var voldsomt underdrejet men hvor vi nu efter nogle års målrettet indsats, ser konturerne af en afdeling, der arbejdsmæssigt er ved at komme på ret køl.

Og en tagen ansvar for en ny skolestruktur, som var meget upopulær men når den er helt “landet” på sigt vil vise sig, at det var det rigtige for, at fremtidssikre Randers kommunes folkeskoler. Ved den nye skolestruktur er der blevet frigivet mellem 30-33 millioner kroner årligt, der nu bruges til blandt andet nyt IT, 2-lærerordning, nye materialer og så videre.

Vi ønsker en folkeskolens flagskib intet mindre og det vil vi følge til dørs. De nyeste tal for karaktererne for skoleåret 16/17, er netop offentliggjort og viser, at karaktererne nu ligger over gennemsnittet. Et resultat der peger i den rigtige retning.

Et fokus på erhvervslivet med ugentlige besøg fra borgmester for, at lytte til erhvervslivets udfordringer og tilrettelæggelse af en erhvervspolitik, der understøtter erhvervslivet. Mere end 1000 nye arbejdspladser i de seneste 4 år er det foreløbigt blevet til.

En øget bosætning og en byggeaktivitet hvis lige vi ikke har set i mange år, i Randers by og også byggemodning af byggegrunde i for eksempel Øster Tørslev og Havndal.

Den udvikling synes vi skal fortsætte, og vi stiller os gerne til rådighed i 4 år mere. Med os ved roret de næste 4 år ved I vælgere hvad I får: En kommune i fortsat udvikling, nytænkning, social og økonomisk ansvarlighed samt en garant for, at de udsatte familier og borgere ikke lades i stikken.

Stem på det sikre den 21 november 2017.

Liberal alliance, Ny Borgelige, Kristendemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti.

Kommentarer