Debat og politik

Hvad sker der, hvis ulve kommer til Fussing ø og området er indhegnet?

Læserbrev af Karen M. Kronborg

Fussingø området går vi ofte tur i med hund og følger debatten om rewilding og naturnationalparker bl.a. TV2´s debat d.12/5-21.

Jesper Thomassen fra Brugerlauget Fussingø fremførte problemer ved at indhegne bl.a. for dyrenes frie færden.

I fremtiden kan dyrene blive yderligere presset, hvis ulven kommer og fredes inden for hegnet især med henblik på at yngle. Det sker nu i Stråsø plantage, der også er udnævnt til Naturnationalpark. Her planlægges at udsætte heste og kvæg sammen med de store vildtbestande, der er på området, der også tænkes indhegnet.

I Klelund Plantage er 2/3 af plantagen afspærret for at skærme ulve, som man håber vil yngle.Plantagen er indhegnet med et yderhegn, vildthegn nok 2 meter højt og et inderhegn med 4 elektriske tråde så hverken vildt eller vildsvin vil kunne undslippe.

Så på længere sigt kan det blive helt andre vilkår for at færdes i området.

Kommentarer