Kultur

Hvad fortæller dagbøgerne?

Et kig til sidehuset ved Højriis på Udbyhøjvej i Dronningborg

Aase Klith præsenterer d. 19. marts borgernes beretninger, beretninger der sætter Dronningborg på Verdenskortet.

Foreningen Dronningborg Historier og Randers Bibliotek Øst inviterer til fortælledag med erindringer om at vokse op og leve i Dronningborg.

– Fortæl os din Dronningborg-historie til kalejdoskopet. Din historie er lige den brik, som vi mangler for at kunne sætte Dronningborg på verdens- kortet – siger bestyrelsesmedlemmerne i foreningen, der inviterer til en eftermiddag med fortællinger om livet i Dronningborg.

Aase Klith præsenterer beretningerne om livet i Dronningborg på godt og ondt, fortalt af borgerne i fire dagbøger, som foreningen har etableret. Mange borgere har bidraget til Dronningborg Historier ved at skrive erindringer og oplysninger i en af de fire dagbøger.
Bøgerne har været tilgængelige i biblioteket i Dronningborg, Randers Bibliotek Øst. De præsenteres nu i håbet om at de vil inspirere til endnu flere erindringer og informationer.

Dronningborgs historie fortælles af de mennesker, der er vokset op og har boet i Dronningborg og omegn. Ved fælles hukommelse og personlige fortællinger beriges den samlede historie om Dronningborg.
De personlige skildringer af livet i bydelen kan senere findes på Randers Stadsarkiv og på foreningens hjemmeside www.dronningborghistorier.dk og www.donline.dk.

Foreningen Dronningborg Historier og Randers Bibliotek Øst glæder sig til at sætte Dronningborg på Verdenskortet med fortællinger den 19. marts.

Torsdag den 19. marts 2020 kl. 14.30-16.00 i Sognegården ved Dronningborg Kirke.
Entré 40 kr. Medlemmer gratis adgang. Ingen tilmelding.

Kommentarer