Af Christina Brorson

Henrik Eriksen har spillet fodbold, siden han var tre år. I dag er han 33 år, men han spiller stadig – for sejren og for hyggen. Forleden nåede hans målscore som seniorspiller op på 500 for barndomsklubben FSI.

500 mål på 15 år. Det er alligevel noget. Henrik Eriksen (33), der i øjeblikket er spillende træner for FSI’s (Fårup Sønderbæk IF) førstehold, har, siden han som 18-årig vendte tilbage til FSI efter fire år i PIF (Purhus Idrætsforening), sat rekord, hvad angår antallet af scorede mål.

Rekorden på 500 mål ligger et stykke over, hvad der nogensinde før er præsteret af en enkelt spiller i FSI. Men Henrik Eriksen går også altid på banen for at vinde, oplyser hans mor, Lene Eriksen. Hun har taget kaffekanden med og er mødt op i sønnens hjem i Sønderbæk, da Landsbyernes udsendte lægger vejen forbi – det kunne jo være der var brug for lidt assistance med interviewet.

Lene Eriksen husker tydeligt, da sønnen i en alder af knap tre år, begyndte at spille fodbold.

– Vi havde taget ham med til en kamp i FSI, hvor hans tre år ældre bror spillede. Henrik kunne ikke se over banden og blev ved med at stå hoppe for at følge med i kampen. Til sidst sagde træneren, om ikke bare han skulle komme ind og spille med. Det gik fint at spille med de 5-8-årige. Siden da har Henrik spillet fodbold, og jeg tror aldrig, han holder op, mener Lene Eriksen.

– I hvert fald ikke før mor stiller træskoene, præciserer sønnen med et smil, og får at vide, at så kan han godt forberede sig på at spille mange år endnu.

Ingen oldboys-fodbold

Henrik Eriksen synes, det er hyggeligt med et par forældre, der altid har bakket 100 procent op – med fremmøde, når der er kamp, og med en fortløbende scrapbog med alle udklip, hvor sønnen er nævnt. Men helt ret har Lene Eriksen dog ikke i sin antagelse om sønnens fodboldspil i fremtiden.

– Jeg er blevet ved med at spille fodbold, fordi jeg kan lide motionen, og fordi jeg stadig har noget at bidrage med på FSI’s førstehold, der spiller i serie 4. Når jeg engang ikke længere har det, stopper jeg med at spille. Jeg har ikke lyst til spille oldboys-fodbold, så vil jeg hellere træne. Det er jeg vild med, forklarer Henrik Eriksen, der scorede sit mål nummer 500 for FSI i kampen mod Hobro IK, tirsdag 26. april i år.

PIF- yndlingsmodstanderen

Han har hylden fuld af pokaler: Tre gange ”Årets spiller”, flere for at være en god kammerat og mange andre. Han har også været topscorer for FSI i mange år. I dag er de unge hurtigere, men helt ufarlig er den 33-årige slet ikke endnu.

– Det er sjovt, når modstanderholdets træner, advarer sine spillere: ”Ham den gamle – det er ham, I skal passe på”, fortæller Henrik Eriksen med et skævt smil.

Sjovest er det, når modstanderen hedder PIF

– De første seks gange efter at jeg var vendt tilbage til FSI, scoerede jeg hattrick mod PIF, når vi spillede mod dem. Min rekord hvad angår mål mod ét hold i en sæson, gælder også PIF og lyder på 30 mål. Det må du må gerne få med i artiklen. Det er faktisk det vigtigste at få med overhovedet, understreger Henrik Eriksen overfor Landsbyernes udsendte, der skynder sig at notere.

Nej til Randers Freja

Netop den lokale konkurrence og hyggen på holdet har altid været vigtigt for FSI’s 500-måls-jubilar. Derfor takkede han også nej i en alder af 14 år, da Randers Freja havde bud efter ham.

– I dag kan jeg da godt fortryde, at jeg ikke prøvede, at komme videre. Jeg tænker, jeg måske kunne have nået Danmarksserien. Men jeg ville gerne spille med kammeraterne. Et par af mine venner takkede ja, men de tabte modet efter et par år og droppede så helt fodbolden. Det gjorde jeg så ikke, konstaterer Henrik Eriksen.