Drastrup

Hanne Falk udstiller i Fru Hansens Gårdbutik

På fredag den 23. november er der fernisering på ny udstilling af Hanne Falk, som i år er blevet optaget på European Art Museum og som også i år vandt Randers Art Week plakat konkurrence.

Fernisering og udstillingen sker i Blå Lokale, hvor Hanne Falk har indgået samarbejde med Fru Hansens Gårdbutik om at bruge lokalerne til galleri. Ferniseringen er i tidsrummet klokken 10.00 – 17.00.

Hanne har arbejdet med sin kunst i mange år, og vandt Randers Art Week plakat konkurrencen i år med et maleri af den blå bro i Randers. I september blev hun optaget på European Art Museum med sine Artmoney. Galleriet udstiller og sælger lokal billedkunst og kunsthåndværk, som ikke kan købes andre steder, og det er også muligt at købe unikke artmoney

Ud over malerierne udstiller Hanne Falk også håndmalede “klodser” og den perfekte mandelgave til ham/hende, der er er på kur samt unika keramik/Raku.

Du finder galleriet og Fru Hansens Gårdbutik på Ebeltoftvej 5 i Drastrup – lige overfor tyrestationen.

Kommentarer