Værum

Hammelvej 129 er sendt på tvangsauktion

Værum: DLR Kredit A/S har sendt en mindre landbrugsejendom på Hammelvej 129 i Værum på tvangsauktion.

Hammelvej 129 i Værum beskrives som en mindre landbrugsejendom, under ombygning, med et jordtilliggende på 75.191 m², hvoraf 67.756 m² er skov, beliggende i Bjerre skov med blandet løvtræ- og græsbevoksning. I tingbogen er der notering om fredskovsareal 38.000 m².

Ejendommen er udlejet.

Beboelsen er opført i 1900 i mursten, med et bebygget areal på 184 m².

Huset, der er i to etager, er de seneste år renoveret med blandt andet nyt tag, nye vinduer og døre og med zinkinddækninger. Der er kampestenssokkel og grå pudsede ydermure. Der er muret ny kvist mod øst og vest samt 2 mindre kviste også mod øst og vest.
Huset indeholder: gang hvor renovering ikke er afsluttet, med en midlertidig trappe til 1. sal. Køkken/alrum med hvide gulvfliser, trælofter, kogeø med keramisk komfurindsats, opvaskemaskine, emhætte, køleskab. Bryggers/baggang med vaskemaskine. Badeværelse med kar og brusekabine. Kontor. Stue med brændeovn, her mangler dør mellem gang og stue. Stue med gulvtæppe.

På 1. sal er der soveværelse, fire værelser og der er forberedt til badeværelse, hvor der ikke er sanitet eller lavet vådrumsmembran.
Opvarmning sker fra eget halmfyr, der ifølge ejer er udtjent.

De tidligere driftsbygninger er under nedrivning og i meget dårlig stand.

Der er kun to udbygninger tilbage i forhold til registrering i BBR der angiver fem udbygninger. De to bygninger er beliggende umiddelbart foran beboelse og er sammenbyggede. Ydervægge er i røde mursten og tagbelægning er bølgeeternit. Gavlen i den ene bygning mangler og genopførelse er påbegyndt.

Der ligger på ejendommen store dynger brokker og affaldstræ fra de nedrevne bygninger, hvorfra der også stadig er sokkel.

Der medfølger ingen maskiner, redskaber eller andet løsøre.

Salgsopstilling kan ses på www.itvang.dk.

Grunden er på 75.191 m², heraf vej 310 m². Ejendomsværdien er sat til 3.350.000 kroner, heraf grundværdi 545.100 kroner.

Tvangsauktionen afholdes onsdag den 11. januar klokken 13:00 ved Retten i Randers.
hammelvej_129_2

Kommentarer