Randers By

Hal 4 – Et aktiv for Randers Kommune

Debatindlæg af: Katrine Fruelund, Byrådsmedlem (V) Randers Kommune.

Der er sagt meget om det spændende projekt Hal 4 ved Arena Randers.

Da man byggede den nuværende Arena Randers i 1970’erne, var man visionær og fremsynet, og lavet en af Danmarks bedste opvisningshaller, der rummede mange løsninger og muligheder for forskellig former for kultur og idræt. Der er blevet afholdt messer, koncerter og ikke mindst internationale og nationale boksestævner og håndboldkampe.

Desværre vil der ikke i fremtiden kunne afholdes f.eks. Randers messe, koncerter, konferencer, internationale idræts stævner mm, da hallen, som den står nu, ikke er brandsikret til disse. Der var afsat 15,4 mill til brandsikring, men det viste sig at blive væsentlig dyre end de 15,4 mill. Derfor blev de 15,4 mill overflyttet til byggeriet af en ny hal, som så ville kunne afholde disse arrangementer.

Den selvejende institution Randers idrætshaller finansiere selv den største del af projektet ca. 110 mill, dog minus de 15,4 mill, som kommunen overfører til projektet fra de penge der var afsat til brandsikring.

Ved at vælge denne mulighed, får Randers kommune en fantastisk Hal, der netop vil kunne rumme forskellige former for kultur og idræt, som dette anlæg giver mulighed for.

Det er vigtigt, at vi som kommune har noget at byde på, både for nuværende borgere, men også for at kunne tiltrække nye borgere til kommunen, og her vil den nye hal være et aktivt for alle dem der overvejer at flytte hertil.

Derudover vil der være en positiv effekt på detailhandel og hoteller ved de mange arrangementer, som hallen vil kunne tiltrække og arrangere.

Jeg synes vi skal bakke op om byggeriet til en ny, visionær og fremsynet hal, der er med til at styrke udviklingen af Randers kommune.

Det bliver en hal, der kan rumme og afholde det førnævnte og gøre, at Randers vil løfte sig og tilbyde endnu mere kultur og idræt til borgere i Randers kommune.

Samtidig kan den rumme forskellige former for breddeidræt, der kan arbejde på tværs af hinanden og gøre brug af hinandens kompetencer og viden, så foreningerne udvikler sig og føjer mere til viften af deres kunnen.

Jeg glæder mig til at byggeriet begynder og ikke mindst til, når det står færdigt.

 

Kommentarer