Genåbning: Borgmester og Covid-19 ekspert deler værnemidler ud
Borgmester og Covid-19 rådgiver tager på rundtur med værnemidler til studerende under uddannelsesinstitutionernes genåbning.
Tirsdag den 6. april besøger Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune og Maja Andersen, sundhedsfaglig rådgiver i kommunens corona-hotline, uddannelsesinstitutioner i Randers Kommune. Udover at byde de studerende velkommen tilbage, vil Torben Hansen og Maja Andersen dele værnemidler ud til de studerende og benytte anledningen til at snakke med dem om vigtigheden af at overholde corona restriktionerne, da smitten i dele af Randers Kommune har været stigende i marts måned.
Torben Hansen og Maja Andersen bliver begge steder budt velkommen af rektor og en eller flere elever udenfor. Alle corona-regler bliver overholdt. Borgmester Torben Hansen og Maja Andersen går indenfor i et par klasser hvert sted.
Hvor finder rundturen sted?
Statsskolen
- Klokken 10.30-11.15
- Mødested ved hovedindgangen på Rådmands Boulevard 20, 8900 Randers C
Tradium
- Klokken 11.30-12.00
- Vester Allé 26, 8900 Randers C.
Kommentarer