Samfund

Fussingø Naturbørnehave indstillet til lukning 1. august

Foto: Randers Kommune

Børne- og familieudvalget i Randers Kommune besluttede tirsdag aften på et møde at indstille til lukning af Fussingø Naturbørnehave. Hvis Randers Byråd vælger at følge indstillingen skal forældre finde nye institutioner til deres børn fra 1. august.

– Vi kommer til at skrive ud til de berørte forældre allerede i aften. Og hvis byrådet fastholder beslutningen, så inviterer vi alle forældre til en individuel samtale sammen med pladsanvisningen for at hjælpe dem godt videre, siger dagtilbudschef i Randers Kommune Lars Lynghøj til TV2OJ.

Han fortæller, at der forud for drøftelserne har været kigget på kapaciteten – både i kommunen, men også der hvor familierne geografisk er bosat, og han fastholder, at der er pladser i nærområdet.

– Vi vil strække os langt for at imødekomme forældrene, siger Lars Lynghøj til TV2OJ.

Forældrerådet i Fussingø Naturbørnehave er langt fra enige i beslutningen. De ønsker ikke, at børnehaven lukker.

Kommentarer