Kultur

Hos Frivilligværket står Randers Festuge på FrivilligMobil, selfies og fødselsdagsfest

I løbet af Randers Festuge vil Frivilligværkets pop-up kontor køre rundt i midtbyen og opfordre foreninger til at gøre brug af centerets gratis tilbud om hjælp og rådgivning under sloganet ”Brug dit Frivilligcenter”.

Og allerede ugen efter torsdag den 15. august inviterer Frivilligværket til 3 års fødselsdag i Frivillighedens Hus på Kirketorvet 2A.

Er du medlem af en forening? Vidste du, at din forening kan få gratis hjælp og rådgivning hos Frivilligværket?

Sådan kommer det til at lyde forskellige steder i Randers Festuge, når FrivilligMobilen rykker ud i midtbyen. Den ombyggede knallert skal skabe opmærksomhed om Frivilligværkets tilbud, men kommer også selv til at spille en stor rolle i frivilligcenterets Festuge-program. Frivilligværket opfordrer alle til at komme forbi og tage en selfie med FrivilligMobilen, poste billedet på Instagram med #frivilligmobilen og på den måde være med i konkurrencen om oplevelsespræmier fra lokalområdet.

– Vi kan se, at folk synes, at FrivilligMobilen er lidt sjov, så vi håber, at de vil være med i konkurrencen og dermed hjælpe os med at fortælle den gode historie om FrivilligMobilen, siger Louise Brown, leder af Frivilligværket.

Vinderne findes ved lodtrækning og bliver annonceret d. 19. august kl. 12 på Frivilligværkets Facebook-side.

Fødselsdagsfest med grillpølser
Det er ikke kun pop-op kontoret, der får travlt i Randers Festuge – Frivilligværkets faste kontor, Frivillighedens Hus, fylder 3 år torsdag d. 15. august, og det skal selvfølgelig fejres. Frivilligværket inviterer alle interesserede – frivillige og foreningsaktive eller ej – til fødselsdagsfest med varme grillpølser, kolde forfriskninger og garanteret hygge i baggården ved Kirketorvet 2A fra kl. 14-18. Udover den rige mulighed for at spise sig mæt i det forhåbentligt gode vejr er det også muligt at få en rundtur i Frivillighedens Hus, møde frivillige fra forskellige lokale foreninger samt få en snak om de udfordringer, man kan møde i en forening.

Kom forbi FrivilligMobilen til kaffe, kage og en snak om foreningslivet

Du kan møde FrivilligMobilen følgende steder;
lørdag d. 10. i Tronholmparken kl. 10- 15, søndag d. 11. ved Amfiscenen
kl. 11-13 og på Jens Otto Kraghs Plads
kl. 14-15.30, mandag d. 12. på Rådhustorvet
kl. 12-17, tirsdag d. 13. på Østervold
kl. 12-17, onsdag d. 14. på Randers Bibliotek
kl. 12-17 og fredag d. 16. igen på Jens Otto Kraghs Plads
kl. 12-17.

Du kan også se programmet på Frivilligværkets hjemmeside, www.frivilligvaerket.dk.

Kommentarer