Frivillige i Randers blev fejret med festmiddag, galla og et kæmpe cadeau
Fredag klokken 17.00 blev dørene slået op til BioNutria Park for de 300 mennesker, der havde sikret sig adgangsbillet til årets gallafest og fejring af ÅRETS FRIVILLIGE I RANDERS 2018.
Det store event var arrangeret af Frivilligværket, som i år kan fejre 10 års jubilæum, og syntes, at netop dét var en god anledning til at fejre og anerkende de mange frivillige ildsjæle, som i det daglige gør en kæmpe indsats i forskellige foreninger og fora i Randers.
Hen over sommeren har man kunnet nominere personer til ÅRETS FRIVILLIGE 2018 og de seneste to uger har randrusianerne kunnet stemme på, hvem der netop er deres favorit til titlen som Årets Frivillige.
Næsten 5.000 randrusianere havde sidste lørdag afgivet deres stemme, fordelt på 91 nominerede kandidater.
– Vi synes, det er vigtigt som frivilligcenter at gøre noget særligt for de mange frivillige, som hele året rundt gør en kæmpe indsats for andres glæde og trivsel, Og hvad kunne være bedre end at hylde dem og holde en fest, fortæller Louise Brown, som er daglig leder af Frivilligværket.
Vinderne i de i alt 8 kategorier blev afsløret i aften ved gallafesten:
Hanne Kristensen – Selvhjælp Randers
Jesper Bahnsen – Veteran Café Randers
Lotte Schmidt – Randers Cykelklub af 1910
Karina Hjorth – Venligboerne Randers
Eva Deleuran – Hospice Randers
Ældre
Kirsten Krogh – Vennepunktet
Handicap
Peter Figgé Dufresne – Vorup Frederiksberg Boldklub
Dorthe Tapomayi Nielsen – Langå i udvikling
Kommentarer