Som nytilflytter til Assentoft havde Marianne Thoudahl et meget lille netværk. Hun sad mest alene derhjemme og havde følelsen af ensomhed, indtil Jørgen Stigsen, som er frivillig Følgeven, viste vejen ud i fællesskabet. Nu er hun med i et kor, har fået flere bekendte og er i gang med selv at starte en gågruppe op.

I maj 2024 flyttede Marianne på 62 år til et lille, hyggeligt rækkehus i Assentoft. Men da flyttekasserne var pakket ud og lamperne hængt op, blev følelsen af stilhed dominerende. Udover sin voksne søn og hans lille familie kendte Marianne ingen i miles omkreds, og hun kendte heller ikke lokalområdet.

Hun havde egentligt lyst til at lære nogen at kende og havde også hørt om et par interessante aktiviteter i sognegården. Men det var svært at komme afsted, vanskeligt at møde op helt alene. Og når hun så heller ikke kendte netværket af stier mellem hallen, sognegården, ældrecentret med mere, så blev det uoverskueligt at komme ud ad døren. 

Troen på sig selv

Jørgen Stigsen, der gik  på pension i juni i år, havde på opfordring af sin svigerdatter meldt sig som frivillig til et nyt Følgeven – et samarbejde mellem Ældre Sagen og Team Frivillighed i Randers Kommune.

Som Følgeven følger man et andet menneske til en aktivitet de første gange og hjælper dermed vedkommende ud i et varigt fællesskab.

I mellemtiden havde Marianne læst om samme tilbud, og selvom hun fandt det grænseoverskridende, ringede hun forsigtigt til Team Frivillighed og spurgte, om hun mon kunne få en Følgeven. 

Inden for få uger var Marianne og Jørgen blevet introduceret for hinanden og for relevante fællesskaber i Assentoft, og de begyndte at følges på gåture rundt i Mariannes nabolag. De gik blandt andet hen til sognegården et par gange, og anden gang tog Marianne mod til sig og gik indenfor.

Inden hun fik set sig om, var hun tilmeldt en aften med fællesspisning og film samt det lokale kor. Det ene førte til det andet, og hun har nu fået bekendte i koret, der har inviteret hende med til andre arrangementer og aktiviteter. Marianne har fået så meget blod på tanden, at hun nu tager initiativ til at starte en gågruppe, som skal foregå i et roligt tempo med plads til snak og hygge undervejs. 

– Jeg har fået den gave, at jeg nu tror på, at det kan jeg godt! Min generelle tilgang til livet er faktisk skiftet fra, at jeg ikke turde, til at det skal jeg nok finde ud af. Det er fantastisk på så kort tid at kunne gå fra at have behov for støtte til at kunne give andre muligheden for at være med i et nyt gåfællesskab,fortæller Marianne Thoudahl.

Jørgen Stigsen tilføjer:

– Vi har været heldige med hinanden, Marianne og jeg. Vi har haft en rigtig god kemi, og lønnen for min indsats har været at kunne følge Mariannes positive udvikling.

Følgevennen åbner dørene

Jørgen betragter Følgeven-rollen som en, der åbner døren og på den måde gør det nemmere for den anden at komme med ind. Marianne beskriver det som en hjælp a la kosteskaftet i cyklen, hvor den nye cyklist får støtte på den første del af vejen, og på et tidspunkt kan man slippes og køre videre selv.

Uanset metaforen er ideen at hjælpe de ældre, der sidder alene, og som savner at være en del af et fællesskab. Det kan være nytilflyttere som Marianne, det kan være nogen der har mistet sin ægtefælle igennem mange år eller måske nogen, der skal i gang igen efter et sygdomsforløb.

Fælles for alle situationerne er, at det kan være ganske svært at møde op et nyt sted blandt mennesker, som man ikke kender. Og her kan en Følgeven, der går med de første gange, være et kærligt puf ind i et fællesskab – uanset om man har lyst til at spille krolf, deltage i en mandeklub, spise sammen med andre eller noget helt andet.

Hvis du savner at være en del af et fællesskab, eller kender nogen der gør, så kan du kontakte Eva Frank fra Team Frivillighed på telefon 20 47 64 42 eller læse mere på hjemmesiden www.randers.dk/følgeven