Med et 12-tal og en masse nye faglige værktøjer i rygsækken hjælper Lillian Bertelsen beboere med handicap på Kastaniebo i Harridslev.

Lillian Bertelsen arbejder på bostedet Kastaniebo i Harridslev, hvor 14 ældre beboere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser bor. Hun fik for et år siden mulighed for at tage springet og tage Den Pædagogiske Assistentuddannelse (PAU) efter 11 år som omsorgsmedhjælper på Kastaniebo. For Lillian Bertelsen var det et spændende år, der ikke kun fornyede hendes faglige viden, men også har ændret hendes tilgang til hverdagen på Kastaniebo, fortæller hun.

– Jeg har arbejdet ufaglært i mange år og ønskede at tilføje det teoretiske og faglige sprog til min daglige praksis. Det blev et megaspændende år, og da jeg kom tilbage, bemærkede mine kolleger hurtigt, at jeg har fået et nyt sprog for de faglige opgaver, siger Lillian Bertelsen.

Vellykket eksamensopgave

Den afsluttende opgave, hvor hun fokuserede på livshistorier, blev et højdepunkt for Lillian:

– Jeg indså vigtigheden af at forstå beboernes livsforløb og deres historie. Det at skabe relationer er afgørende, og livshistorier er nøglen til at forstå, hvor de kommer fra og hvordan, vi kan tale med hinanden, forklarer hun.

Livshistorier har nu en central rolle i Lillian Bertelsens arbejde som aktivitetsmedarbejder.

– Jeg har fået et nyt blik på beboerne, og pædagogiske overvejelser bliver en naturlig del af mine aktiviteter. At være nysgerrig på beboernes livshistorie hjælper mig med at tilpasse vores aktiviteter, siger hun.

Det er blandt andet ved at tale med beboernes pårørende, at Lillian Bertelsen lærer beboernes livshistorier at kende:

– Vi inddrager pårørende for at forstå beboernes liv. Ikke alle beboere kan udtrykke sig verbalt, så billeder og skriftligt materiale kan også være vores vindue ind i deres verden.

Inspiration til kollegaer

Da Lillian Bertelsen kom tilbage til Kastaniebo efter endt PAU-uddannelse, kunne hun fortælle sine kollegaer om de nye faglige værktøjer fra den vellykkede eksamensopgave, som nu også kan inspirere kollegerne til at arbejde med livshistorier i det daglige. Og samtidigt gør beboernes livhistoriebeskrivelser det nemmere for vikarer at forstå, hvordan man bedst er der for beboerne.

Lillian Bertelsen har også reflekteret over sin beslutning om at tage en uddannelse i en alder af 55 år.

– At være 55 og tage en uddannelse er noget, jeg er stolt af. Jeg føler, at jeg har givet mig selv og beboere noget ekstra, og det har forbedret mine allerede gode relationer med dem, fastslår hun.