Samfund

Forfatter donerer online foredrag til elever på Blicherskolen

Forfatter Martha Flyvholm Tode ser frem til at møde 8. A fra Blicherskolen online på onsdag.

Den anmelderroste ungdomsforfatter Marta Flyvholm Tode fra København har sagt ja tak til at møde 8. A på Blicherskolen ved Randers. Mødet skal naturligvis foregå virtuelt i disse corona-tider. Det er dog ikke det eneste usædvanlige. Forfatteren stiller op ganske gratis, for at eleverne kan lære mere om forfatterfaget.

Martha Flyvholm Tode udgav i 2017 sin debutroman ‘På Bornholm må man græde overalt’, som eleverne netop har læst i danskundervisningen. I bogen følger vi Maria, der holder sabbatår efter gymnasiet. Vi møder hende midt i sorgen over at have mistet sin stedfar, Tore. Hun har svært ved at sætte ord på sorgen, mærke sig selv, og hvad hun har lyst til. Evnen til at tale om følelserne er forsvundet sammen med Tore, og gennem glimtvise tilbageblik erfarer læseren, hvad der er sket.

Ungdomsromanen blev rost af anmelderne. Dagbladet Politiken gav den hele fem hjerter og kaldte det for eksempel for “en klog roman om følelser og fiskefrikadeller”. Mens Berlingske skrev at “romanen skriver sig ind traditionen for det dystre i dansk børne- og ungdomslitteratur”. Information skrev “at Martha Flyvholm Tode har skrevet en lille smuk roman om overlevelse”.

Mødet med Martha Flyvholm Tode er afslutningen på et online undervisningsforløb, hvor eleverne i den seneste tid har beskæftiget sig med hendes roman.

– Det er der kommet mange spændende spørgsmål ud af, som eleverne nu kan få svar på. Blandt andet om sorg og det at miste et nærtstående familiemedlem, og om hvorfor bogen delvis i handlingen foregår på Bornholm – siger skolelærer Janus Millard.

Han kontaktede forfatteren, der til hans store overraskelse tilbød at stille gratis op til et online foredrag via Google Meet, hvor eleverne også kan stille spørgsmål.

– Jeg holder ofte foredrag på biblioteker eller skoler, hvilket jeg af gode grunde så ikke kan gøre i øjeblikket. Da Janus kontaktede mig, tænkte jeg derfor, hvorfor ikke prøve at gøre det online. Jeg har selv nogle brødre, der i øjeblikket modtager hjemmeundervisning. Der igennem ved jeg, hvor vigtig det er med en varierede og aktiv undervisning. Derfor har jeg også lyst til at give klassen på Blicherskolen et online foredrag kvit og frit – fortæller Martha Flyvholm Tode.

Som forfatter arbejder hun på en helt særlig måde. Martha har en meget hurtigt og intuitiv skrivestil med efterfølgende mange gennemskrivninger. Og det er noget af det, som Janus Millard regner med, at hun vil fortælle eleverne mere om.

– Det vil jeg også meget gerne gøre. Som jeg plejer at sige, jeg var tre dage om at skrive min roman, men tre år om at redigere den. Jeg tror faktisk, at det er en arbejdsproces, der kan bruges i mange sammenhænge. De unge mennesker skal huske på det hele ikke skal være perfekte så længe man udvikler sig og gør sit bedste – siger Martha Flyvholm Tode.

Senere i år komme hendes anden roman i handlen. Tilbage er der vel blot spørgsmålet om, hvorfor dele af handlingen i Marthas første roman foregår på Bornholm. Til dem som ikke går i 8.A på Blicherskolen lyder svaret. Fordi det er en ferie Ø og fordi romanens hovedkarakter havde brug for et pusterum. – Så det passende ligesom bare godt sammen slutter Martha Flyvholm Tode.

Kommentarer