Drastrup

Fødselaren Fru Hansen bød på lagkage og kunsthåndværk

Se billedserie Helle Hansen aka Fru Hansen stod klar med lækker lagkage til fødselsdagsgæsterne. Foto: Jan Szwed.

Fru Hansen stod søndag eftermiddag klar med flotte lagkager og kaffe og te på kanderne, da der var indbudt til 3-års fødselsdag hos – ja netop – Fru Hansens på Ebeltoftvej 5 i Drastrup.

– Lagkagerne rækker til de første 40 gæster, og herefter byder vi på diverse andre hjemmelavede kager, smiler indehaver Helle Hansen, der selv er overrasket over hvor hurtigt de første tre år med butikken og caféen er gået.

Fru Hansens rykkede ind i det gamle mejeri ved Drastrup, som nu er indrettet som café og butik med salg af delikatesser, vin, kunsthåndværk, årstidens grøntsager samt potter, planter og kurve i alle afskygninger. Alt sammen fordelt i rustikke rammer fordelt på 500 kvm.

To af Fru Hansens fast tilknyttede kunsthåndværkere var naturligvis at finde på fødselsdagen. Den ene, “Alice med futterne” som laver futter i strik og filt, og som på det senete har udvidet sortimentet til huer, vanter og andet. Den anden, Tine Vad, der laver kreative kreationer i pileflet, og af og til afholder workshops i butikken, hvor man selv kan lære at flette med pil.

I dagens anledning var der nedsatte priser blandt andet på Alice’s futter.

 

Kommentarer