Samfund

Fodboldlinjen på tur til Viborg: stor støtte til kvindelandsholdet

Fodboldlinjen Randers støttede massivt op på Viborg Stadion, da det danske kvindelandshold i fodbold, tirsdag aften spillede topkamp i VM-kvalifikationen i mod Rusland.

Hele tre fyldte busser med 150 elever og trænere blev sendt afsted fra Randers og vi fyldte godt blandt de ca.4000 tilskuere. Der var 10 skoler repræsenteret. Eleverne lavede en forrygende stemning på stadion, med bannere flag og slagsange. Danmark vandt heldigvis kampen, så der var liv og glade dage hjemad i busserne.

Turen til landskampen er den sidste event på Fodboldlinjen Randers i dette efterår. Der har været spillet streetfodbold på Jens Otto Kraghs Plads i tre dage i forbindelse med folkemødet. Der har været to træninger med Randers FCs professionelle spillere – her deltog 350 spillere fra 8 af skolerne på linjen.

Til superligakampen i mellem Randers FC og Vejle Boldklub stillede Fodboldlinjen med små 1000 tilskuere.

Men allerede i januar måned starter nye events. Juniorleder uddannelsen starter på fire skoler. Den varer i 6 uger og afsluttes med eksamen på Tradium. Efterfølgende er der dimissionsfest på Tradium med uddeling af diplomer. Senere på foråret er der C1 certificeret trænerkursus og i marts måned er der liga håndboldtur til Gigantium i Aalborg for at se Aab Håndbolds herrehold.

Senere på foråret er der igen superligakamp og træninger med Randers FC. Som afslutning på skoleåret – hvis coronaen tillader det –  er der studietur til Hamborg for at se HSV med 57.000 tilskuere.

Kommentarer