Samfund

Flag på halv stang i anledning af naturkatastrofen i Grønland

Der flages på halv stang hele dagen fra samtlige statsbygninger og statsskibe. Her er det ved Politigården i Randers. Foto: Randers Netavis.

På grund af naturkatastrofen i Grønland flages der i dag den 21. juni 2017 på halv stang hele dagen fra samtlige statsbygninger og statsskibe.

Det er samtidig Grønlands nationaldag, og flagningen sker derfor med det grønlandske flag Erfalasorput.

Om ulykken i Grønland

Tre voksne og et barn fra bygden Nuugatsiaq formodes omkommet i forbindelse, at bygden lørdag blev ramt af en flodbølge som følge af et stort klippeskred.

De fire personer blev lørdag meldt savnet, efter voldsomme oversvømmelser forårsagede, at 11 huse blandt andet blev skyllet ud i fjorden. Men på grund af is og fare for flere klippeskred var det for farligt at dykke efter dem.

Efter flodbølgen og klippeskredet meldte politiet ud, at 78 ud af de 101 registrerede beboere i bygden var blevet evakueret. 19 af dem henvendte sig efter kort tid. Det stod derfor hurtigt klart, at de fire – nu formodet omkomne – var savnet.

Arktisk Kommando har overfløjet og fotograferet området og kan konstatere, at det var en klippevæg på 300 gange 1100 meter, som styrtede i fjorden.

Kommentarer