Purhus

Fitness er for alle – prøv selv!

Søndag den 27. januar klokken 9-12 holdes der Fitness Try Day i Purhus Idrætsforening med smagsprøver på forskellige fitnessaktiviteter.

Har du lyst til at komme i gang med at træne? Eller måske prøve en anden form for træning, end du er vant til? Så er det oplagt at hoppe i træningstøjet søndag den 27. januar og tage til Fitness Try Day i Træningshuset i Asferg, hvor du kan prøve om fitness er noget for dig.

– Udover at give deltagerne en sjov dag og nogle gode træningsoplevelser, håber vi, at endnu flere får lyst til at dyrke fitness i foreningen. Foruden at give smagsprøver på vores fitness, vil vi nemlig gerne vise, at vi er en forening med plads til alle, siger Nikoline Elling, Udviklingskoordinator ved Purhus Idrætsforening, som er med til at arrangere foreningens Fitness Try Day.

Nybegyndere er også velkomne

Man behøver ikke at have trænet før eller at være medlem for at deltage i Fitness Try Day. Idéen er nemlig, at man helt uforpligtende kan prøve forskellige fitnessaktiviteter.

I Purhus Idrætsforening er der mulighed for at prøve Spinning, Power Dance, Stram op, Træning for Rigtige Kvinder, Yoga & Mindfullness, Brok Holdet – fysisk træning for mænd, og Rolig Styrketræning. Derudover er det muligt at få en snak med PIFs Personlig Træner, slappe af i Nada Cafeen og få en prøvetime i fitnesscenteret.

– Vi håber selvfølgelig, at nogle af deltagerne får lyst til at melde sig ind efterfølgende, fortæller Nikoline Elling og forklare at instruktører vil have tid til at hjælpe med dette på dagen.

Yderligere oplysninger fås hos Nikoline Elling på tlf. 30204621, eller på Purhus Idrætsforenings hjemmeside www.purhusif.dk

Kommentarer