Debatindlæg af Flemming Østergaard, Fårup – Spidskandidat til byrådsvalget for Kristendemokraterne i Randers

Efter nu, at have fulgt adskillige byrådsmøder, så har jeg ofte tænkt på et begreb, som kendes fra amerikansk politik – nemlig begrebet ”en filibuster”.

I parentes bruges en filibuster typisk, hvis man er modstander af et emne eller forslag, idet man så typisk benytter sig af en meget lang tale eller flere taler, som kun har det overordnede hovedformål, at forhindre vedtagelsen af et forslag i en lovgivende forsamling.

Filibusteren kan efter min opfattelse direkte overføres til Randers Byråd, idet det efter min opfattelse særligt er ”filibusterlisterne” – Velfærdslisten og Beboerlisten, som klart fører i den disciplin.

Hvis man ser på en analyse af hvilke partier, der gang på gang gøre krav på, at få allerede klart belyste sager fra fagudvalgene op i byrådet, så fører de nævnte lister klart, og det er min opfattelse, at det kun har ét formål, nemlig at forsøge at forhindre vedtagelsen af diverse forslag. Dertil kommer, at et andet formål er at bruge byrådet som platform for selvpromovering af sin helt egen dagsorden.

Efter min opfattelse er der sjældent ”kød” på de sager, som ”filibusterlisterne” bringer frem i byrådssalen – emner som allerede har været under grundig behandling i fagudvalgene. Derfor er “filibusterlisternes” krav om, at få emnerne frem på byrådsmøderne ren og skær selvpromovering og uden sagligt og fagligt indhold.

Tænk sig om filibusterlisterne fik reel politisk indflydelse på den førte politik i Randers Byråd! Men set i det lys, så en filibuster dog langt at foretrække fremfor, at filibusterlisterne får nogen reel indflydelse.