Fårup

Fattige børn for næsen af os

Læserbrev af næstformand og byrådskandidat for SF i Randers, Rosa Lykke Yde.

Først i december mødte jeg, i forbindelse med en demonstration, en syrisk flygtning og hendes meget syge 1-årige søn på rådhustorvet i Randers.

Denne kvinde, der stod med sit lille syge barn kun iført sommersko i frostvejr, fortalte mig med et ydmygt udtryk, at det er umuligt med den lave integrationsydelse, at få dækket selv helt basale ting som varmt tøj, fodtøj, mad, husleje og medicin for hende og hendes lille familie i Danmark.

Hun fortalte, at hun og hendes mand knokler for at lære dansk på sprogskole, er i praktik, prøver at finde mindst 225 timers arbejde om året, for ikke at blive trukket i kontanthjælp og derudover finde tid til passe deres syge barn. Det er ganske enkelt ikke i orden.

Sådan er det desværre blevet i vores land. Der lever flere grupper af mennesker, både på kontanthjælp og på integrationsydelse, inden for vores landegrænser som fryser, sulter, ikke har råd til medicin og på mange måder er henvist til et liv i reel fattigdom. Det må vi se i øjnene.

Som følge af regeringens og Df´s fattigdomsreformer, som kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225 timers reglen, vil flere blive berettet til enkeltydelser. I Randers må vi gøre noget.

Vi må i det mindste sikre, at alle kan få dækket udgifter til deres basale fornødenheder såsom varmt tøj, mad og medicin. Derfor vil Sf-Randers kæmpe for at der lokalt afsættes en ekstra bevilling til enkeltudgifter jf.

Husk på at disse mennesker har fået behandlet deres asylsag og har fået myndighedernes ord for, at de er her, fordi de har brug for hjælp og beskyttelse. I SF accepterer vi ikke, at små børn fryser fødderne i sommersko i frostvejr. Det er simpelthen ikke grundtanken med vores velfærdssamfund og 100 % Udansk.

Vil du følge med i nyhederne fra dit lokalområde? Så gå på Facebook og giv et “synes godt om” til Randers Netavis her

 

Kommentarer